PRM / Fonden bag Andelskasserne i område Nord støtter lokale ildsjæle i Viborg Kommune

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Det gør Fonden bag Andelskasserne i område Nord nu noget ved og har for anden gang uddelt midler og derved givet en økonomisk hjælpende hånd til 10 udvalgte initiativer og aktiviteter, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundene i Viborg Kommune.

    Fonden bag Andelskasserne i område Nord har tildelt 144.750.000 kr., som er fordelt mellem “Ungtræner-projekt Søndermarkens Idrætsklub, Viborg”, FDF Frederiks, “Gletcherhaven”, “Projekt Højskolesangbøger”, “Indkøb af rekvisitter – Kølvrå Svømmeklub”, “Skoletennis-pakke Rødding UIF”, “I et med naturen”, “Anlæg af kunstgræs-tennisbane 2 og lysanlæg”, “Udvikling af fællesområde” samt “Motorik og legerum Løgstrup Hallen”.

    Mikael Nielsen, formand for Fonden bag Andelskasserne i område Nord glæder sig over, at fonden kan bidrage til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.

    “Gennem uddeling af midler kan fonden bidrage til at fremme lokale ildsjæles aktiviteter og projekter til glæde og gavn for borgerne i lokalsamfundene. På den måde kan vi være med til at gøre en forskel i de områder, hvor Andelskassens kunder lever og er aktive,” siger Mikael Nielsen.

    For at komme i betragtning til nogle af fondens midler, skal aktiviteterne finde sted i fondens område samt fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber og dermed bringe mennesker sammen og være til glæde og gavn for en bredere kreds end initiativtagerne.

    Onsdag den 3. november mødtes ildsjæle fra initiativerne i Andelskassen i Viborg for at modtage den store økonomiske håndsrækning fra fonden. Her deltog Pia Viller Arendt og Brian Vels, bestyrelsemedlemmer i Fonden bag Andelskasserne i område Nord sammen med souschef for Andelskassen i Viborg, Christina Bräuner Laier også

    “Der findes mange gode projekter og initiativer i vores lokalsamfund, og det er en fornøjelse at være en del af sådan en aften, når Fonden bag banken uddeler midler til lokale initiativer. Her kan vi glæde flere af vores lokalområder med et beløb til at fremme nogle af deres ønskede aktiviteter og projekter, og jeg glæder mig til at se, hvordan pengene kommer til at gøre en forskel for mange indbyggere i lokalområdet,” siger Christina Bräuner Laier.

    Fonden oplyser, at der igen i foråret 2022 vil blive uddelt støttemidler, men datoen er endnu ikke fastlagt. På Andelskassens hjemmeside https://www.andelskassen.dk/fonde/fond-nord/ kan man læse meget mere om Fonden bag Andelskasserne i område Nord samt fondsuddelingerne.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fonden-bag-andelskasserne-i-omrade-nord-stotter-lokale-ildsjaele-i-viborg-kommune?releaseId=13635542

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **