Pressemeddelelse fra Flex Funding A/S
“Efter at bankerne har indført negative renter over for almindelige danskere har vi oplevet, at flere og flere anvender Flex Funding til at sikre et afkast på deres opsparing. Især søger mange mod placering af deres penge i vores lån med EU-garanti” – siger Henrik Vad, adm. direktør i Flex Funding
Med kun 200 kr. kan enhver investere i sunde, danske virksomheder ved at oprette en gratis og gebyrfri konto hos Flex Funding. Konceptet hedder crowdlending, og på trods af det engelske ord er tanken om at løfte i fællesskab noget, som mange danskere allerede er bekendt med gennem andelsbevægelsen. Crowdlending eller Peer-to-Peer-lending er blot andelstanken i en digital indpakning.
Flex Funding fungerer som en online platform, der screener og kreditvurderer små og mellemstore virksomheder for at sikre, at de er kreditværdige og har råd til lånet. Investorerne opretter en gratis og gebyrfri konto, og overfører penge til kontoen. Crowdlending betyder, at der kan være flere hundrede långivere til et lån, og Flex Funding anbefaler investorerne at sprede investeringerne mellem mange lån for at minimere risikoen. Der er ingen handelsomkostninger ved investering i lån, og derfor er crowdlending en god måde, at komme i gang med at investere, da man med fordel kan investere helt ned til 200 kr. per lån. Investoren vælger selv om de administrerer alle investeringer, eller anvender AutoInvest-funktionen, som er en robot, der investerer ud fra ens ønske om afkast, risiko og investeringshorisont.
Og hvad betyder det for den enkelte investor? Flex Funding har siden, der blev åbnet op for lån i februar 2015 opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 5,99% efter omkostninger og tab. Det svarer til, at hvis du havde investeret og reinvesteret 1.000 kr. i samtlige af vores lån, ville du per 30. september 2021 have øget formuen til 1.489 kr.
Det gennemsnitlige årlige afkast beregnes således:
7,37% i gennemsnitligt årligt afkast
1,00% i långivningsprovision
0,38% i samlede kredittab
5,99% i årligt nettoafkast*
*Det gennemsnitlige årlige afkast og kredittab er beregnet som et gennemsnit af samtlige lån formidlet af Flex Funding siden februar 2015.
KONTAKT: Henrik Vad, +45 26888900,
Kontakt:
Henrik Vad email: henrik.vad@flexfunding.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-finder-alternativer-til-bankernes-negative-renter?releaseId=13635314
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








