Pressemeddelelse fra Columbus
Frasalget af Columbus’ amerikanske SMB-forretningsenhed er et led i Columbus’ Focus23 strategi, der fokuserer virksomheden på digital rådgivning og services til større kunder.
“Frasalget af Columbus’ SMB-forretning i USA er en del af Columbus’ nye strategiske retning om at simplificere forretningen og i højere grad fokusere på digital rådgivning og services til større kunder. Frasalget sikrer vores SMB-kunder et samarbejde med en virksomhed med strategisk fokus på løsninger, der er målrettet til deres behov”, siger Søren Krogh Knudsen, koncernchef hos Columbus.
Columbus’ amerikanske SMB-forretning består af 55 medarbejdere og op til 1.400 kunder indenfor Microsoft Dynamics Business Central, Microsoft Dynamics GP og Microsoft Dynamics NAV.
“Vi glæder os til at byde Columbus’ SMB-team velkommen til Enavate. Det nye team vil hjælpe os med at følge med virksomhedernes behov for at opnå sikkerheden, kontinuiteten og fleksibiliteten af at flytte deres applikationer i skyen. Ud over den tekniske og kundefokuserede ekspertise, vil opkøbet hjælpe Enavate med at møde det stigende behov for on-time, on budget, kundefokuserede ERP-implementeringer. Opkøbet er en milepæl i vores rejse mod at nå målene i vores Vision 2024 – om at være den verdensomspændende leder i Microsoft Dynamics SMB-markedet. Columbus’ SMB-team er en fantastisk tilføjelse til vores organisation – en investering i kundesucces”, siger Thomas Ajspur, CEO hos Enavate.
Focus23-strategien indebærer en mere fokuseret og forenklet drift med øget fokus på større kunder og en mere digital rådgivningstilgang. Målet er at frigøre det fulde vækstpotentiale og dermed gradvist at øge organisk vækst til minimum 10% årligt fra 2023.
“Jeg vil gerne takke vores amerikanske SMB-team for et stærkt og langt samarbejde i Columbus. Jeg er sikker på at Enavate er det rigtige match til at tage vores amerikanske SMB-forretning til næste niveau og sikre spændende karrieremuligheder for vores medarbejdere”, siger Søren Krogh Knudsen.
Kontakt:
Corporate Communication Director Tine Rasmussen tlf.: +45 29690677 email: TRA@columbusglobal.com
Communications Director
Tine Rasmussen
tra@columbusglobal.com
+45 29 69 06 77
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/columbus-frasaelger-sin-amerikanske-smb-forretningsenhed-som-del-af-fokus-strategi?releaseId=13635265
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **