PRM / Borgere i Region Hovedstaden får adgang til hurtigteststeder

    Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

    Smittetrykket er stigende i Danmark, og fra lørdag den 30. oktober åbner de første hurtigteststeder i Region Hovedstaden, hvor der i løbet af den kommende tid vil åbne hurtigteststeder i alle 29 kommuner.

    Det er regeringen, der har besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten hurtigst muligt. For at imødekomme borgernes øgede behov for test har regeringen besluttet at opskalere PCR-kapaciteten til 150.000 test om dagen og samtidig at genindføre hurtigtest med en kapacitet på 100.000 daglige test.

    Region Hovedstaden koordinerer placeringen af hurtigteststeder i samarbejde med kommunerne og firmaet Copenhagen Medical, der står for udførelsen af test.

    Kommunerne står for at finde lokaler til hurtigteststederne, og adresser og åbningstider bliver løbende lagt ind på coronasmitte.dk

    Sundhedsministeren meldte fredag ud, at der vil komme hurtigtest til Glostrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner lørdag, men på grund af praktik går Brøndby og Albertslund først i gang mandag den 1. november.

    Husk også PCR-test

    Hurtigteststederne vil give borgere flere muligheder for at lade sig teste, og vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab Helene Døssing opfordrer alle til at lade sig teste, hvis de oplever symptomer på COVID-19 eller har mistanke om at være smittet:

    – Det er vigtigt at lade sig teste, så smitten ikke spreder sig, og borgere i kommuner med et højt smittetryk får nu mulighed for at tage både en hurtigtest og en PCR-test tæt på deres hjem. Hvis hurtigtesten er positiv, bør man altid tage en PCR-test bagefter, for den er mere nøjagtig og kan også finde varianter af corona, siger hun.

    Sundhedsministeren meldte fredag ud, at der vil komme hurtigtest til Glostrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner lørdag, men på grund af praktik går Brøndby og Albertslund først i gang mandag 1. november.

    Se adresser og åbningstider til PCR-test i Region Hovedstaden

    Resultatet af en corona-test kan hentes på App-en MinSundhed eller Coronapas

    Pressemeddelelse fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed om genindførelse af hurtigtest

    Læs mere på test og smitteopsporing på coronasmitte.dk

    For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/borgere-i-region-hovedstaden-far-adgang-til-hurtigteststeder?releaseId=13635163

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **