PRM / Flere færgeafgange til Samsø

    Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

    Sejlplanen for hele 2022 for Samsølinjen er nu klar. 2022 bliver et år, hvor færgen kommer til at sejle mere på ruten mellem sjællandske Kalundborg og Ballen på Samsø. I forhold til sejlplanen for 2021 kommer der hele 34 ekstra afgange ind i 2022.

    “Vi kan mærke, hvor populær ø-turisme er blevet herhjemme. Derfor sætter vi mere kapacitet ind, hvor der er brug for den”, fortæller Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

    De 34 ekstra afgange placeres omkring helligdage og i weekenderne i sommer og sensommer.

    Samsølinjens færge, M/F Samsø, skal i dok i 2022. Eftersynet ligger fra den 25. januar til den 10. februar – og det betyder gensyn med en gammel kending på ruten.

    “M/F Samsø afløses i dok-perioden af færgen M/F Ane Læsø, som jo er en god bekendt af ruten, som den blev bygget til i 1995”, fortæller Jesper Skovgaard.

    M/F Ane Læsø, kan medtage op til 75 personbiler og 440 passagerer.

    Kontakt:

    PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-faergeafgange-til-samso?releaseId=13635150

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **