PRM / Livet bag tremmer

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Aftenens program
    Der er noget ved fængsel og fængselsliv, der facinerer. Aftenen består af to spændende oplæg med rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med sine egne betragtninger.

    Kulturformidler Martin Rovang Jensen giver et indblik i livet i de danske fængsler historisk set. Han kommer bl.a. ind på baggrunden for indførsel af nye, skrappere fængselssystemer i 1840erne, der indbefattede massiv overvågning og kontrol. Det tvang fangerne til at udtænke og udføre en række sindrige modforanstaltninger, så de stadig kunne kommunikere sammen. Hør om denne hemmelige kommunikation, bl.a. via hejsesystemer, hemmeligebankesignaler, ind- og udsmuglede breve og meget mere.
    Fængselsbetjent Elsebeth Kristensen fortæller efterfølgende om fængselslivet i dag. Hun vil bl.a. komme ind på dagligdagen og relationerne i et fængsel, ligesom hun vil snakke om de forandringer, der er sket i fængslerne, som et udtryk for de forandringer der har været udenfor murene. Hvor man tidligere fandt hash og hjemmebrændt hos de indsatte, er det i dag f.eks. mobiltelefoner, der bliver forsøgt smuglet ind.

    Arrangementet er første del af “Vi nørder#”
    Vi Nørder” er overskriften på en ny arrangementsrække på Næstved Bibliotek, hvor vi hver gang fokuserer på et emne, som vi “nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel, og hvor deltagerne får og gerne deler fascinerende viden, man ikke anede, man manglede!

    Pris og tilmelding
    Arrangementet på Næstved Bibliotek tirsdag d. 18. november kl. 19-21 er gratis, men tilmelding nødvendig på www.naes.bib.dk

    Kontakt:

    Bibliotekar Mads Dyhr-Rasmussen tlf.: 55884124 email: majra@naestved.dk

    Helle Sigaard tlf.: 55884164 email: hsiga@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/livet-bag-tremmer?releaseId=13634733

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **