PRM / Dyreværnets mobile nonprofit dyreklinik, Frynseklinikken, kommer til Bornholm og tilbyder dyrlægehjælp til udsatte borgeres kæledyr

    Pressemeddelelse fra Dyreværnet – Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

    Den første Frynseklinik forlod Dyreværnets matrikel første gang den 10. april 2018 og hurtigt stod det klart, at én klinik ikke kunne dække behovet for dyrlægehjælp til udsatte borgeres kæledyr.

    Til alt held donerede dyreelskeren Jørgen Andersen, der havde finansieret den første klinik til Dyreværnet, endnu en mobil dyreklinik, og vognparken blev dermed fordoblet.

    Med en Frynseklinik, der dækker Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster og én, som dækker Fyn og Jylland, er køretiden dermed mindsket med det resultat, at mere end dobbelt så mange danske kæledyr nu kan få hjælp.

    Siden lanceringen har over 5.000 dyr – primært hunde – fået hjælp af de erfarne dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der bemander de to Frynseklinikker. Nu bliver det de Bornholmske snuder, der får gavn af den mobile klinik.

    Frynseklinikken kommer til Rønne mandag d. 1. november og kan besøges
    kl. 13 – 15. Klinikken tilser kæledyr på følgende adresse:

    Værestedet

    Fabriksvej 20
    3770 Rønne

    Frynseklinikken kommer til Allinge tirsdag den 2. november og kan besøges
    kl. 9.30 – 11.30. Klinikken tilser kæledyr på følgende adresse:

    Vestergade 1-3

    3770 Allinge

    Socialt udsatte borgere kan her møde op og få tilset deres kæledyr. Man betaler det, man kan, for dyrlægebesøget, mens donationer fra bl.a. Jørgen Andersen dækker de resterende omkostninger for konsultationen samt en evt. behandling.

    Kontakt:

    For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør,
    Rikke Christensen-Lee på tlf.: 93 39 20 50.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dyrevaernets-mobile-nonprofit-dyreklinik-frynseklinikken-kommer-til-bornholm-og-tilbyder-dyrlaegehjaelp-til-udsatte-borgeres-kaeledyr?releaseId=13633031

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **