Pressemeddelelse fra Huawei
Bæredygtighed er højest på agendaen, når Huawei og et væld af virksomhedens partnere i dag diskuterer dette emne, og vender forskellige bud på, hvordan Europa kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid ift. både miljø, digital økonomi og talentudvikling.
Med temaet “Innovation for et bæredygtigt Europa” er konferencen designet til at skabe en platform for at teknologiindustrien og lokale partnere, universiteter, europæiske medier samt europæiske myndigheder kan finde sammen på eventet, og udveksle ideer.
Den tidligere østrigske præsident Heinz Fischer åbnede således arrangementet:
“Jeg håber, at Huawei vil lave mange bidrag i forhold til innovation og grønne løsninger i Østrig. Lad os sammen skabe et fredeligt, succesrigt og smukt Østrig og Europa, ” sagde han i sin åbningstale.
Også Huawei Senior Vice President og bestyrelsesmedlem Catherine Chen tale ifm. arrangementet:
“Sammen med vores partnere vil vi være med til at drive den grønne fremgang og fremme innovationen for at skabe et mere bæredygtigt Europa, ” sagde hun.
Et af de emner, der bliver behandlet på eventet, er bl.a. 5G-drevet intelligent landbrug. For nylig har Huawei implementeret et landsbrugsprojekt med den østrigske dronevirksomhed Dronetech, der hjælper vinbønder med at holde overblik over deres marker ved at filme dem med kameraer, som er monteret på droner, der flyver over markerne. Her har Huawei udstyret dronerne med et 5G-apparat, der gør det muligt at sende de mange data til et center, hvor man kan holde overblik over markerne.
“Droner og 5G er fremtiden for landbrug. Du kan overflyve et stort område og med det samme se, om der er behov for gødning eller vanding i et bestemt område. På samme tid kan man også bruge denne teknologi til massivt at reducere mængden af pesticider, hvilket også er målet for det østrigske landbrugsministerium og deres 2030-agenda, ” sagde Felix Müller, COO for Dronetech, under konferencen.
Huawei har som konferencens arrangør også sat en tyk streg under vigtigheden af, at uddannelse af høj kvalitet er forudsætningen for europæisk innovation. Derfor annoncerer Huawei også under konferencen et nyt legatprogam, der kan fremme unge, europæiske talenter.
“Et digitalt Europa har brug for en talentfuld og dygtig arbejdsstyrke. Samarbejde mellem virksomheder og universiteter er en god måde at nå dette mål på. At samarbejde hjælper med at drive videnskaben fremad, og med at støtte industriens udvikling. I løbet af de sidste ti år har Huawei trænet mere end 30000 IKT-fagfolk i Europa gennem programmer som eksempelvis Seeds for the Future. I løbet af de næste fem år vil vi investere omkring 35 millioner euro i kultiveringen af lokalt europæisk talent, hvilket 500.000 mennesker vil få gavn af, ” siger Phillip Gan, som er Huaweis Præsident for Central- og Østeuropa samt Norden.
Gennem det nye legatprogam, Seeds for the Future Scholarship, har Huawei øremmærket 2,5 mio. euro, som vil blive doneret til talentfulde studerende i Europa, der ønsker at forbedre deres evner inden for IKT.
Huaweis Vicepræsident for Central- og Østeuropa samt Norden, RadosÅ?aw Kedzia, forklarer under annonceringen af det nye legat på konferencen, at Huawei med dette projekt, “vil kunne samarbejde med topuniversiteter i hele Europa for at fremme tekniske færdigheder og tenisk potentiale hos den næste generation af europæiske innovatører.”
Kontakt:
Xukun Ji email: xukun.ji@huawei.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/huawei-afholder-europaeisk-innovationsdag-i-wien?releaseId=13634475
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **