Pressemeddelelse fra Aalborg Universitet
Danmark og Norden har opnået meget stor succes med at hjemtage støttemidler til danske og nordiske tv-serier fra EU.
Det viser en ny evaluering EU’s Creative Europe-program, som blandt andet har undersøgt programmets fordeling af midler til fiktionsserier på tværs af EU-lande fra 2014 til 2020.
Ifølge undersøgelsen indtager Danmark en fjerdeplads med 11,9% af de samlede midler til tv-fiktion, mens Skandinavien tog næsten halvdelen (47%) hjem. Medregner man Finland og Island, fik Norden hele 53% af det samlede budget til tv-fiktion i hele EU.
– Det må betragtes som en meget stor succes og et flot springbræt for nordisk fiktion på et tidspunkt, hvor EU netop har lanceret deres rammeprogram for 2021-27, siger lektor Kim Toft Hansen ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, som sammen med Cathrin Bengesser fra AU har udført undersøgelsen som en del af forskningsprojektet DETECt.
Dokumenterer dansk succes
Han fortæller, at undersøgelsen blandt andet dokumenterer et højt kvalitetsniveau i danske tv-serier, fordi fordelingen af støttemidler særligt tager udgangspunkt i en vurdering af projekternes kunstneriske kvalitet.
Den vidner også om den succesfulde danske og internationalt anerkendte produktionsmodel for tv-serier, som opstod i Danmarks Radio i halvfemserne og siden blev udbredt til resten af verden – og i særdeleshed Skandinavien, som også har modtaget mange støttekroner.
– I midten af halvfemserne begyndte DR at arbejde med en række dogmer for tv-serieproduktion. Blandt andet at forfatterens vision skulle spille en central rolle, og at producenten fik lov til at håndplukke samarbejdspartnere fra branchen. Samtidig skulle tv-seriernes historier være dobbelte – forstået på den måde, at de både skulle indeholde en god, underholdende historie og et etisk lag, som debatteres, siger Kim Toft Hansen.
Det kendes fra mange forskellige DR-serier. For eksempel Arvingerne, som både fortæller en historie om en arvestrid mellem søskende og om en kulturarv fra 68′-generationen.
Få lande tager størstedelen af kagen
En anden grund til den geografisk skæve fordeling af støttekroner er dog også, at Creative Europe-programmet i sine vurderinger har vægtet samarbejde om serierne på tværs af lande. Det har lande som Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, som alle er i top fem over mest støttede nationer, i forvejen gjort siden halvfemserne.
Samtidig har støtteprogrammet tilgodeset stærke nordvesteuropæiske public service-nationer, hvor serierne i forvejen modtager lokal støtte og har ressourcer til at lave store ansøgninger om yderligere støtte. Heroverfor har et Øst- og Sydeuropa domineret af kommercielle aktører kun modtaget under en tiendedel af midlerne – samlet. Kun én østeuropæisk produktion har fået EU-støtte.
– Det er et principielt problem, at det er meget få lande, der tager størstedelen af kagen. Samtidig går den til lande, som i forvejen har stærk og fyldig public service. På den måde er det en klassisk EU-historie om skævvredne programmer, hvor de stærke nationer får støtte, mens de svagere lande ikke gør, siger Kim Toft Hansen.
– Derved er det også isoleret set en stor succes for Danmark og det nordiske tv-samarbejde inden for fiktionsområdet, men på bekostning af integrationen af især østeuropæiske medlemslande, siger Kim Toft Hansen.
Kontakt:
Lektor Kim Toft Hansen, Institut for Kultur og Læring. Tlf.: 9940 9144, mail: kimtoft@hum.aau.dk
Journalist Mads Gregersen, AAU Kommunikation. Tlf.: 2087 4508, mail: mdg@adm.aau.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-undersogelse-dokumenterer-dansk-serie-succes?releaseId=13634349
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
