PRM / Audientes lukker endnu en samarbejdsaftale i Indien

    Pressemeddelelse fra Audientes A/S

    Audientes har med den netop offentliggjorte samarbejdsaftale i Indien fået udvidet distributions-netværket til tre samarbejdspartnere med i alt 84 udsalgssteder i det sydlige, vestlige og nordlige Indien. Aura Hearing and Speech Care Center er en de førende behandlere og leverandører af høreapparater i Indien.

    Stor strategisk betydning

    “Vi har nået en ny vigtig milepæl. Aura Hearing and Speech Care Center skal nu også forhandle vores selvjusterende høreapparat, Ven, i Indien. Aura Hearing and Speech Care Center har mere end 10 års erfaring fra høreapparatbranchen, og placeringen af deres udsalgssteder har stor strategisk betydning for Audientes og vil understøtte vores fodfæste i to hovedbyer – Mumbai i vest og Delhi i nord – med en samlet befolkning på over 27 mio. Vi er glade for at kunne byde Aura velkommen som samarbejdspartner og ser frem til et stærkt samarbejde i forbindelse med den fortsatte udrulning af Ven i Indien,” udtaler Steen Thygesen, CEO, Audientes A/S.

    En værdifuld tilføjelse til vores produktsortiment

    Naitak Shah, stifter og CEO for Aura Hearing and Speech Care Center, udtaler, “Vi er meget glade for at kunne udvide vores produktsortiment med Audientes’ Ven. Aura Hearing and Speech Care Center stræber efter at kunne tilbyde vores kunder den bedst mulige service og høreapparater til en overkommelig pris, og jeg ser derfor Ven som en vigtig tilføjelse til vores produktsortiment. Vi er markedsledende inden for digitale høreapparater og forventer, at Ven på grund af prisen og den digitale selvjusterende egenskab vil gøre os i stand til at tiltrække flere kunder til vores klinikker.”

    Aura Hearing and Speech Care Center er en autoriseret forhandler af flere forskellige høreapparatmærker, og kæden har fire udsalgssteder i Delhi og ti i Mumbai. Aura Hearing and Speech Care Center sætter en ære i at levere komplette løsninger til folk med et høretab, og kunderne kommer fra mange forskellige miljøer og aldersgrupper. Aura Hearing and Speech Care Center forventer at påbegynde salget af Ven i 4. kvartal 2021.

    For yderligere information:

    Steen Thygesen, CEO, Audientes A/S
    Tlf.: +4553172610
    E-mail: st@audientes.com

    Raman PV Rao, Country Head, Audientes India Pvt. Ltd.
    Tlf.:+919177049678
    E-mail: rr@audientes.com

    Naitak Shah, Ejer og General Manager,
    Aura Hearing and Speech Care, India
    Tlf.: +91 97693 73303
    E-mail: Naitik.shah@aurahearingaid.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/audientes-lukker-endnu-en-samarbejdsaftale-i-indien?releaseId=13634138

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **