Pressemeddelelse fra Region Sjælland
Autisme er en udviklingsforstyrrelse, som både børn, unge og voksne kan have. Autisme er kendetegnet ved en anderledes udvikling, som forekommer inden for områderne socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne, adfærd og interesser.
Til arrangementet “Viden om autisme” på Roskilde Bibliotek kan du opleve både et personligt og et fagligt oplæg, der hver især giver en indsigt i, hvad autisme er, hvordan det kommer til udtryk, hvordan autisme kan opleves, samt hvordan mennesker med autisme kan støttes bedst muligt.
PROGRAM:
– Personligt oplæg v. Sara Jensen, EN AF OS ambassadør
– Fagligt oplæg v. Mette Albrektsen, psykolog, Autismecenter Storstrøm
PRIS & TILMELDING:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside:
www.regionsjaelland.dk/psykinfoarrangementer
TID & STED:
Dato: Torsdag den 28. oktober 2021
Tid: Kl. 19-21.30
Sted: Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, 4000 Roskilde
Kontakt:
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, tlf. 40 36 53 78
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gratis-arrangement-fa-viden-om-autisme?releaseId=13633543
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








