PRM / Lav juledekorationer som en ægte florist

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Det er hyggeligt at drage ud i skoven med termokanden og en pose til mos, kogler og andre af naturens skatte. Og med Floristens jul så er det også muligt at fremstille æstetiske og smukke juledekorationer, der hæver niveauet betragteligt fra den velkendte klump ler med lidt grønt og et skævt lys til et julebord, der imponerer med sit centrepiece.

    I juletiden forandres mange danske hjem til hyggelige huler, hvor naturen får lov til at flytte ind, som smukke adventskranse, juledekorationer og pynt. Og til de mange julefrokoster og middage gøres der også noget ekstra ud af bordpyntningen. Der er ingen tvivl om, at juletiden er den travleste og sjoveste tid for Lars Jon, der ejer Flower Studio i København. Han er så privilegeret, at han får lov til at pynte op i mange smukke hjem, men nu giver han også en hjælpende hånd til alle andre, der også har lyst til at fylde hjemmet med smukke kreationer, der bringer glæde og lys ind i den mørke vinter.

    Lars Jon kommer også med ideer til, hvordan man kan pynte op udenfor eller lave smukke juledekorationer til kirkegården for på den måde at ære dem, der måske savnes lidt ekstra i juledagene.

    Alle ideer og vejledninger er angivet med sværhedsgrad, materialer og nødvendigt værktøj. Materialerne kan med fordel indsamles året rundt ude i naturen, men hvis man ikke lige tænker på jul året rundt, eller pladsen til opbevaring er begrænset, så kan man finde lignende materialer hos den lokale blomsterhandler eller i hobbybutikker, forklarer Lars Jon. Og hvis tiden ikke er til selv at binde en krans, så viser han også, hvordan man kan gøre en færdigkøbt krans endnu smukkere med enkle midler.

    Floristens jul er til alle, der gerne vil blive bedre til at lave smukke juledekorationer. Den kan tages frem år efter år og give ny inspiration til årets julepynt.
    Lars Jon er flosristen bag det prisvindende Flower Studio i København og blomsterfarmer på egen blomsterfarm i Fredensborg. Han er hvert år visuel iscenesætter og florist på et stort antal bryllupper og events, og hvert år er hans juleudstilling et stort tilløbsstykke.

    Fakta om bogen:

    Titel: Floristens jul – Juleideer for voksne og børn
    Forfatter: Lars Jon
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740674750
    Sidetal: 264
    Vejl. pris: 249,95 kr.
    Udgivelsesdato: 25. oktober 2021

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lav-juledekorationer-som-en-aegte-florist?releaseId=13631928

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **