PRM / TV2-vært styrer den til politiske markedsplads i Egedal

    Pressemeddelelse fra Egedal Kommune

    Det bliver en stemningsfuld aften, hvor partierne får mulighed for at servere deres politik, komme i dialog med borgerne og fortælle dem, hvorfor de skal sætte X ved lige netop deres parti.

    – Det bliver en aften, hvor demokratiet får lov at leve, hvor borgerne kommer helt tæt på politikerne og kan få svar på de spørgsmål, der måske kan afgøre, hvor de vil sætte deres kryds? Valg er jo det ypperste ved demokratiet og skal gerne være en dag, hvor vi fejrer, at vi alle er med til at bestemme, hvem der skal sidde i Byrådet, siger Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, centerchef i center for administrativ service, der står bag arrangementet.

    Markedspladsen der er placeret på borgertorvet åbner kl. 16.00 og lukker igen kl. 21.00. Og det er altså her partierne har opstillet partistande og kan komme i dialog med borgerne og uddele deres materiale og dele budskaber hele aftenen.

    Valgdebatter
    Samtidig med at markedspladsen er på borgertorvet, kører debatterne I byrådssalen. Der afholdes tre debatrunder i løbet af aftenen, som modereres af TV2’s anerkendte nyhedsvært Troels Mylenberg. Det giver borgerne mulighed for at gå til og fra mellem de debatter, de finder spændende, og markedspladsen.

    Debatterne bliver af 45 minutters varighed og kommer til at foregå som paneldebatter med én deltager fra hvert parti. Det er ikke nødvendigvis den samme kandidat, der deltager ved alle debatterne.

    Tirsdag den 9. november kl. 16.00 – 21.00 Mød de politiske partier på den politiske markedsplads.

    Program
    16:00 Markedspladsen åbner
    17:30 Paneldebat: Ældre og socialt udsatte
    18:15 Pause
    18:35 Paneldebat: børn og unge
    19:20 Pause
    19:40 Paneldebat: byudvikling og bæredygtighed
    20:25 Paneldebat afsluttes
    21:00 Markedspladsen lukker

    Kontakt:

    Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger tlf.: 72596203 email: raoh@egekom.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tv2-vaert-styrer-den-til-politiske-markedsplads-i-egedal?releaseId=13633857

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **