PRM / Håndværkerpriserne under Corona er steget – det kan du selv gøre for at spare

    Pressemeddelelse fra Escalate ApS

    Når efterspørgslen stiger og udbuddet ikke kan følge med, går det som oftest ud over forbrugerne. I tider som disse, er der ikke meget at gøre – de få ting, du kan gøre, er dog værd at prøve.

    Indhent flere tilbud og forhandl prisen

    Som det første kan du starte med at udvide din søgning og indhente flere tilbud fra flere håndværkere. Ifølge en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2019 viser det sig, at vi er for dårlige til at indhente flere tilbud og forhandle prisen, når det kommer til håndværkerens pris. Dette betyder, at vi ofte ender med at betale en for høj regning, hvor vi rent faktisk kunne have sparet lidt.

    Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det blot seks ud af ti personer, der indhenter mere end ét tilbud, inden de sætter gang i håndværkerprojektet på hjemmefronten. Ligeledes er andelen af folk, der forhandler prisen som håndværkeren tilbyder, heller ikke så høj, som den kunne have været, hvilket underminerer konkurrence-gevinsten der kan være betydelig. Det viser sig at ni ud af ti vinder på forhandling, så det er altid en god idé at indhente flere tilbud og sammenligne, om der er nogle der kan tilbyde en bedre pris.

    Gå efter mindre håndværkerfirmaer

    Det er værd at huske på, at dine byggematerialer kan opleve en prisstigning hen over de mange måneders ventetid. Hvis du blot skal have udskiftet nogle vinduer eller malet et værelse eller to kan det derfor være en god idé at gå efter et mindre håndværkerfirma, da de ofte er mere fleksible. På denne måde kan du overkomme den lange ventetid og undgå en eventuel prisstigning på de materialer, du skal bruge til byggeprojektet.

    Den digitale platform med håndværkere til fair priser

    Hvis du ikke selv har tid og overskud til at tage kontakt til håndværkere én efter én, er der flere digitale platforme, hvor du kan finde håndværkere. En af dem er hjemmesiden altombyg.dk – en platform der samler en lang række håndværkere og fagmænd, fra malere og murere til tømre og elektrikere. Du kan se altombyg.dk som et mellemled mellem fagfolk og forbrugere, der formidler information og viden indenfor bygge- og boligbranchen. De samarbejder med 3byggetilbud der har 1.100 håndværkere tilknyttet, så platformen giver god mulighed for at indhente og sammenligne priser, inden du træffer et valg.

    På hjemmesiden finder du al information om byggeri, timepriser på diverse fagfolk og priseksempler på deres byggearbejde. Du kan også få 3 gratis tilbud på det håndværksarbejde, du søger, og vælge det, der passer bedst til dit budget og dine behov.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/handvaerkerpriserne-under-corona-er-steget-det-kan-du-selv-gore-for-at-spare?releaseId=13633751

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **