Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Der er lagt op til fodboldfest i Parken i aften.
Danmark kan med en sejr over Østrig kvalificere sig til næste års VM i Qatar, også selv om der skal spilles to kampe mere i kvalifikationsgruppen. For så vil der være mindst syv point ned til Skotland på andenpladsen.
Og der er rigtig gode chancer for, at de danske roligans kommer til at feste i aften, fortæller Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.
– Vi vurderer, at der er godt 70 procents chance for, at Danmark booker en billet til VM i aften.
Danske Spil giver pengene 1,33 gange igen, hvis det sker. Der er odds 3,20 på det modsatte scenarie.
Færøsk hjælp?
Men Danmark kan rent faktisk kvalificere sig til VM i aften, selv om Kasper Hjulmands tropper ikke vinder i Parken, pointerer Peter Emmike Rasmussen,
– Hvis Færøerne vinder over Skotland, så er det lige meget, hvordan Danmark klarer sig, for så vil der stadig være mindst syv point ned til Skotland, og det kan de ikke nå at hente på to kampe.
Hvis både Danmark og Færøerne taber, så kan Danmark booke VM-billetten med en sejr over Færøerne i den næstsidste kamp i gruppen den 12. november.
Danske Spil tror så meget på, at Danmark kommer til VM, at man allerede kan spille på, om Danmark vinder VM. Det er der odds 30 på.
Danmark-Østrig bliver fløjtet i gang kl. 20.45, og Danske Spil giver odds 1,48 for en dansk sejr. Der er odds 4,30 på uafgjort, mens du får pengene 6,90 gange igen, hvis Østrig overrasker i Parken.
For yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
-Peter Emmike Rasmussen, oddssætter i Danske Spil, mail: per@danskespil.dk, tlf: 29455176
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mere-end-70-procents-chance-for-at-danmark-booker-vm-billetten-i-aften?releaseId=13633496
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **