PRM / Dansk støtte på vej til mediefriheden i Moldova

    Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

    Udenrigsminister Jeppe Kofod kunne i dag overbringe nyheden om det danske medieprogram under en telefonsamtale med Nicu Popescu, Moldovas nye vice-premierminister og udenrigsminister.

    “Den nye støtte er en vigtig hjælp til de kræfter i Moldova, der ligesom os står vagt om helt fundamentale frihedsværdier som ytrings- og pressefrihed. Frie og uafhængige medier er en hjørnesten i ethvert demokrati. Vi ser flere steder, at udemokratiske kræfter sætter hårdt ind over for kritiske journalister og knægter deres rettigheder. Det gælder desværre også i vores eget næromåde. Det hverken kan eller vil vi se stiltiende til fra dansk side”, udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod.

    Moldova har i dag både en reformorienteret præsident og regering. Det giver håb om fremskridt i landets kamp mod korruption og oligarkindflydelse samt for styrkelsen af de demokratiske institutioner.

    Det danske medieprogram har til formål at styrke medielandskabet i Moldova samt civilsamfundet og borgernes engagement i demokrati og regeringsførelse. Programmet vil særligt fokusere på kapacitetsudvikling af regionale medier, herunder medier i Gagauzien, Transdnistrien, Tarklia og Beltsy. Her vil der blive støttet aktiviteter, der kan bidrage til at højne professionalismen og træne journalister i undersøgende journalistisk. Programmet udføres i samarbejde med den danske NGO IMS – International Media Support.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-stotte-pa-vej-til-mediefriheden-i-moldova?releaseId=13633506

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **