PRM / Scrive får ny landechef i Danmark og søsætter vækststrategi

    Pressemeddelelse fra Scrive

    København, d 11. oktober 2021 – Scrive, der er én af Danmarks førende SaaS-virksomheder inden for e-signaturer, har ansat Aiman Rafii som ny landechef med base i København. Aiman Rafii (31 år) har en baggrund fra esignatur, der blev opkøbt af Scrive i Danmark i juli 2021. Opkøbet af esignatur og ansættelsen af Aiman Rafii som ansvarlig for den danske forretning, er udtryk for, at man i Scrive ser Danmark som et meget vigtigt strategisk marked i jagten på at blive Europas foretrukne leverandører af digital identitet og underskriftsløsninger.

    “Jeg vil rigtig gerne dræbe den klassiske SaaS-webapplikationsmodel, hvor man typisk lægger ansvaret over på kunderne ift. at sikre at deres system passer til den nye SaaS-løsning. Vores tilgang i Scrive er lige omvendt; vi tilpasser os kundens systemer. I jagten på en løsnsom one-size-fits-all tilgang, har alt for mange SaaS-leverandører glemt det mest essentielle ved software nemlig tilpasning, service og menneskelig tilstedeværelse – det tror vi på er vejen til at blive størst i Danmark,” siger Aiman Rafii, ny landedirektør for Scrive i Danmark.

    Scrive har lokal kundeservicefunktion, der rådgiver flere end 1.000 danske virksomheder med digitalisering og effektiviseringer af dokumentunderskrifter og validering. Eksempler er digitale købskontrakter, netbanksløsninger og underskrifter på interne dokumenter. Scrive’s opkøb af esignatur betyder, at Scrive i dag kan rådgive om og bidrage med uhyre industri- og virksomhedsspecifikke løsninger, baseret på indsigter og erfaring fra globale cases. Scrive har for eksempel hjulpet og tilpasset løsninger til eksempelvis Volkswagen og Telenor.

    Væksten i Danmark skal komme dels fra at flytte kunder fra konkurrerende e-signaturløsninger over til Scrive, dels fra organisationer, der i dag ikke benytter digitale identitets- og underskriftløsninger – inden for både det private og offentlige.

    Scrive Danmark er del af Scrive, der på verdensplan har over 6.000 kunder i over 50 lande heriblandt Pleo og Samsung. Viktor Wrede, der er administrerende direktør for Scrive, ser gode perspektiver for Scrive i Danmark:

    “Danmark har allerede en stor del af digital validering ifm. netbank, borger.dk og onlinekøb med NemID, der erstattes af MitID, hvor vi i Scrive er teknologipartner. Så vi har allerede godt kundegrundlag, men potentialet i Danmark er meget større. Vi kommer til at investere betydeligt i Aiman og hans team for at blive de danske organisationers foretrukne partner inden for digitale identitets- og underskriftsløsninger,” siger Viktor Wrede.

    Kontakt:

    Cathrine Bender, Marketing- og kommunikationsansvarlig, for Scrive Danmark

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/scrive-far-ny-landechef-i-danmark-og-sosaetter-vaekststrategi?releaseId=13633381

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **