PRM / Stort naturgenopretningsprojekt åbner: Vandet strømmer tilbage i 12 kilometer lang å efter 100 års fravær

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    PRESSEINVITATION

    Den 12 kilometer lange Holme Å har siden 1921 været reduceret til en bredde på mindre end én meter. Men et stort naturgenopretningsprojekt har genskabt åens oprindelige bredde på fem meter ved at tilbageføre vandet fra en kunstig skabt kanal. Den kunstige kanal blev lavet for at producere elektricitet på Karlsgårdeværket frem til dets lukning i 2012.

    Genopretningen vil styrke biodiversiteten og levebetingelserne for truede dyrearter i og omkring åen.

    Desuden bliver der skabt optimale forhold for laksefisk og andre vandrende fiskearter på en i alt 40 kilometer lang strækning.

    Fakta

    • Åbningen finder sted tirsdag den 12. oktober klokken 13.00 ved Stemmeværket i Hostrup, Hostrupvej 9, 6800 Varde.
    • Kør efter Hostrupvej 9, hvor der er mulighed for parkering cirka 500 meter fra åbningen. Medbring gummistøvler.
    • Genopretningen af Holme Å har et samlet budget på 27,5 millioner kroner og er et samarbejde mellem Varde Kommune (7,5 mio. kr.), Norlys (5 mio. kr.), Aage V. Jensen Naturfond (7,5 mio. kr.) og Den Danske Naturfond (7,5 mio. kr.).

    Kontakt:

    Kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune Søren Toksvig Jensen tlf.: 61 63 98 01 email: srej@varde.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stort-naturgenopretningsprojekt-abner-vandet-strommer-tilbage-i-12-kilometer-lang-a-efter-100-ars-fravaer?releaseId=13633334

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **