Pressemeddelelse fra Egedal Kommune
I nyhedsindslaget angiver P4 en rapport fra Danske Vandværker som kilde. Rapporten er ikke udgivet endnu, men Egedal Kommune har kontaktet Danske Vandværker, som bekræfter, at der ikke er fund af PFAS stoffer over grænseværdien i drikkevandet i Egedal Kommune.
Der er altså tale om en fejlfortolkning af oplysningerne i rapporten fra Danske Vandværker.
Alle 14 forbrugerejede vandværker, som leverer vand til borgere i Egedal Kommune har målt for PFAS i årene 2019, 2020 og 2021, herunder også de fire kritiske stoffer PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, som er kendt fra forureningssagen i Korsør.
Miljøstyrelsen har på baggrund af Korsør-sagen skærpet grænseværdien for de fire stoffer i drikkevand til 2 nanogram/l. Der er ikke fundet spor af PFAS stoffer hos de leverende vandværker i kommunen og alle de leverende vandværkerne overholder altså den skærpede kravværdi, hvilket også fremgår af den offentlige Jupiterdatabase, som Danske vandværker har hentet data til rapporten fra.
Egedal Kommune har været i kontakt med P4, der beklager fejlen og vil rette den i de kommende nyhedsudsendelser.
Kontakt:
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger tlf.: 72596203 email: raoh@egekom.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dementi-danmarks-radio-retter-fejl-om-egedal?releaseId=13633359
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








