PRM / Coop Trading og Carrefour udvider sit samarbejde

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Den franske dagligvaregigant Carrefour og det fælles nordiske indkøbsselskab Coop Trading udvider deres samarbejde til også at omfatte Carrefours internationale mærker.

    De to virksomheder annoncerede i maj et strategisk samarbejde, der var fokuseret på egne mærker (private labels). Nu udvides samarbejdet, så det også kommer til at omfatte globale mærkevareproducenter.

    Carrefour World Trade (CWT) har fået mandat til at definere og udvikle Coop Tradings internationale partnerskab med globale mærkevareleverandører fra 1. januar 2022.

    Partnerskabet er underskrevet CWT og Coop Trading, og dækker Coop i Finland (SOK), Danmark (Coop Danmark), Norge (Coop Norge) og Sverige (Coop Sverige).

    Carrefours Merchandise Executive Director, Guillaume de Colonges:

    “Vi er glade for at byde Coop Trading velkommen som ny international partner i Carrefour World Trade. Coop i de nordiske lande har vist stærk vækst og en flot drift på deres hjemmemarked, og passer godt ind i CWTs geografiske dækning. Det nye partnerskab vil skabe synergier og forretningsmæssige muligheder for vores globale leverandører.”

    Lederen af forhandlingerne fra Coop Trading, bestyrelsesmedlem, COO Arttu Laine, SOK:

    “Vi er begejstrede for at kunne forstærke vores samarbejde med Carrefour Group med denne aftale med CWT med fokus på de globale leverandører. Efter at have etableret samarbejdet tidligere i år omkring egne mærker, så vil dette partnerskab tilføre ekstra værdi for både vores medlemmer i alle de nordiske lande og til vores internationale leverandører. ”

    Adm. direktør for Coop Trading, Jan Lundgren :

    “Vi er meget glade for at udvide med endnu et område i vores partnerskab med Carrefour. At arbejde sammen om såvel private labels og globale leverandører er en stor mulighed for Coop Trading til at skabe værdi i fremtiden til fordel for kunderne i alle de nordiske lande.”

    Yderligere information :

    Carrefour Press Office

    +33 (0)1 58 47 88 80 / E-mail: presse_groupe@carrefour.com

    CEO Jan Lundgren, Coop Trading, 27772401


    Om Carrefour Group

    Med 13000 butikker i over 30 lande er Carrefour Gruppen en af verdens største dagligvarekoncerner.


    Carrefour har 105 millioner kunder over hele verden og en omsætning omkring 78,6 milliarder Euro i 2020. Selskabet har over 320.000 medarbejdere.


    Læs mere på : www.carrefour.com, Twitter (@GroupeCarrefour) pg LinkedIn (Carrefour).


    Om Coop Trading :

    Coop Trading er et fælles indkøbsselskab, ejet af SOK Finland, Coop Danmark, Coop Norge og Coop Sverige. De er nogle af de førende i nordisk dagligvarehandel med en omsætning på 27, 4 milliarder Euro. Deres andel af det nordiske dagligvaremarked er 33 procent.


    S Group er en andelsejet gruppe af virksomheder i Finland, SOK og dets datterselskaber. S Group’s kerneforretning omfatter supermarkeder, stormagasiner, byggemarkeder, tankstationer, hoteller, restauranter og bankvirksomhed. S Groups detailomsætning er ca. 11,6 mia. Euro.


    Coop Danmark A/S er Danmarks førende dagligvarevirksomhed, grundlagt i 1866. I dag en kundeejet virksomhed, ejet af sine 1,9 million medlemmer. Coop driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta, Coop365, Irma med flere end 1000 butikker, og online-butikkerne Coop.dk Shopping and Coop.dk MAD. Coop Danmark har en årlig omsætning omkring EUR 6 mia. Euro.


    Coop Norge er en dagligvarevirksomhed, grundlagt i 1850, som Norges første kundeejede virksomhed. I dag ejet af sine 1,9 million medlemmer. Coop driver dagligvarekæderne Coop Marked, Coop Prix, Coop Mega, Extra og Obs samt byggemarkedskæden Obs Bygg med flere end 1100 butikker. Coop Norge har en omsætning omkring 5,5 mia. Euro.


    Coop Sverige AB blev grundlagt i 1899 og er ejet af 3,5 million medlemmer. Coop Sverige driver kæderne Coop (supermarkeder/convenience) og Stora Coop (hypermarket). I alt 810 butikker fra det nordligste til det sydligste af Sverige. I 2020 omsatte Coop Sverige for ca. 4,3 mia. Euro.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-trading-og-carrefour-udvider-sit-samarbejde?releaseId=13633131

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **