Pressemeddelelse fra Carl Ras
Med det nye Festool Center i Carl Ras får kunderne adgang til et bredt udvalg af Festools produkter samlet et sted, og de kan få større indsigt i bredden og dybden i
“Vi udvider vores sortiment kraftigt med det nye Festool Center, der består af knap 1000 forskellige varenumre. Kunderne får derfor mulighed for at se, mærke og røre ved både det klassiske
og det mere komplicerede grej til de mest krævende opgaver,” siger Chris Warburg, der er butikschef i Carl Ras’ engroscenter i Herlev. Han tilføjer:“Vi plejer at opdele vores produkter efter kategorier frem for brands. Så hvor Festool produkterne før var spredt over alt i butikken, er de nu præsenteret et samlet sted. På den måde kan kunderne nemmere få adgang til Festool værktøj, maskiner og tilbehør og samtidig få en unik oplevelse af produkternes kvaliteter.”
Centrallager i Herlev sikrer bredt udvalg på hylderne
Placeringen af Festool Centeret i Carl Ras’ største engroscenter på knap 1300 kvadratmeter i Herlev, er ifølge Chris Warburg ikke helt tilfældig:
“Placeringen er strategisk god for mange professionelle håndværkere, da vi generelt har flest Festool kunder her i lokalområdet og i Storkøbenhavn. De får derfor nem og hurtig vej til det brede udvalg af Festool produkter,” fortæller han og tilføjer, at Carl Ras’ centrallager i Herlev på knap 15.000 kvadratmeter også er en stor styrke:
“Vores centrallager, der består af ca. 40.000 varenumre, sikrer, at kunderne får fleksibel og hurtig levering med det samme, uden at vi behøver bestille varerne hjem. Så i tilfældet af, at vi løber tør for produkter i butikken, kan vi inden for kort tid få adgang til alle varerne på centrallageret i den mængde, kunderne ønsker.”
Professionel rådgivning i Festool værktøj og maskiner
Håndværkere, der lægger vejen forbi det nye Festool Center i Herlev, får samtidig mulighed for at få kompetent rådgivning og vejledning i Festool’s brede sortiment.
“Det er vigtigt for os at tilbyde kvalificeret service og rådgivning til kunderne, så vi sikrer, de ikke går forgæves, når de går på opdagelse i det nye Festool center,” siger Chris Warburg og fortsætter:
“Vores butiksmedarbejdere i Herlev er derfor blevet klædt godt på af Festool eksperter, så de kan sikre kunderne kompetent rådgivning i brugen af Festools værktøj, maskiner og tilbehør. Lige sådan kan vores eksterne sælgere med fordel invitere kunder ind i Festool Centeret, så de kan få den fulde oplevelse af det brede sortiment og indsigt i, hvordan det løse deres behov.”
Chris Warburg påpeger videre, at Festool Centeret også består af guides, inspirations- og vejledningstavler, så kunderne får den bedste indføring i, hvordan værktøjet og maskinerne fungerer:
“Vi ønsker at give kunderne den bedste indsigt i, hvordan de kan anvende produkterne korrekt, og hvilken virkning produkterne hver især har. Gennem guides og tavler håber vi derfor, vi kan gøre det nemmere for dem at vælge det rette produkt efter behov, så de kan opnå det bedst mulige resultat,” fortæller han og fortsætter:
“Gennem inspirations- og vejledningstavler illustrer vi for eksempel, hvad det er for et snit, de enkelte klinger efterlader, og vi forsøger at demonstrere, hvad valget af den rette klinge betyder for finish arbejdet. Lige sådan opsætter vi informationstavler, så kunden kan se og mærke, hvad det har af indvirkning for arbejdet at vælge det rette tilbehør.”
Årtiers udviklende samarbejde om værktøj og maskiner i høj kvalitet
Carl Ras er i dag den største landsdækkende forhandler af Festool værktøj, maskiner og tilbehør og har i ca. 30 år samarbejdet med værktøjsleverandøren. Det skyldes ifølge Chris Warburg et godt match imellem de to samarbejdspartnere, der begge henvender sig til den professionelle håndværker:
“I Carl Ras har vi en vision om at være håndværkernes foretrukne leverandør og rådgiver af værktøj og beslag i høj kvalitet. Festool har mere end 90 års erfaring med professionelle kunder og applikationer og udvikler værktøj og maskiner i første klasse, der er gennemtestet, systematiske og holdbare,” fortæller han og tilføjer, at begge samarbejdspartnere også arbejder miljøbevidst:
“Festool produkterne har en lang levetid og garanterer reservedele i mindst 10 år efter, produktet ikke produceres mere. Alle komponenter på maskinerne kan udskiftes og genanvendes. Maskiner, der skal have et servicetjek eller reparation, sender vi direkte til Festool, som har eget original service værksted med hurtig returtid, som dermed er med til at forlænge maskinernes levetid. Lige sådan går vi i Carl Ras op i at bidrage til den cirkulære udvikling ved at donere brugt værktøj i høj kvalitet videre, så det får nyt liv og glæde blandt udsatte samfundsgrupper og lokalsamfund.”
Samarbejdet om det nye Festool Center i Herlev glæder også Rikke Geert, der er marketingansvarlig i Festool:
“Vi er rigtig glade for, at vi endelig kan åbne op for det nye Festool Center hos Carl Ras i Herlev, da det er et koncept, vi har arbejdet på længe. Det giver os mulighed for at vise bredden af vores mange produkter frem og skabe større synlighed om håndværk i høj kvalitet. Vi ser dette som et naturligt skridt i udviklingen af vores mangeårige gode samarbejde, hvor de professionelle håndværkere nu kan få endnu mere ud af Festool,” fortæller hun og tilføjer:
“Sammen med Carl Ras kan vi tilbyde professionel service på produkter og udvikle på nye og innovative koncepter, som medvirker til at udvikle vores kunders virksomheder i branchen.”
Åbningsfest i Herlev for professionelle håndværkere
Carl Ras og Festool inviterer professionelle håndværkere til åbningsfest af Danmarks største Festool Center onsdag den 13. oktober kl. 10-14 på Mileparken 31 i Herlev.
Nye og eksisterende kunder får mulighed for at få en præsentation af Festool værktøj, maskiner og systemgrej i høj kvalitet og til stærke afhentningspriser, og der vil være demonstrationer af maskinerne. Det bliver samtidig muligt at få en fagsnak med det danske Festool team og butiksmedarbejdere i Carl Ras, der er eksperter i Festools produkter.
“Vi er enormt stolte af udviklingen og etableringen af det nye Festool Center og glæder os til – sammen med Festool – at vise det frem til kunderne til åbningsfesten, hvor vi står klar til at rådgive om alt fra maskiner, tilbehør, Festool servicepakker og Festool Leasing,” fortæller Chris Warburg og tilføjer, at de har planer om at udvide konceptet til flere engroscentre:
“På sigt ønsker vi at implementere et Festool Center i alle vores større engroscentre, der har logistikken og kapaciteten til det. Vi er allerede i gang med at udvide konceptet til vores engroscenter i Kolding. Målet er at gøre konceptet landsdækkende, så flest muligt kunder kan få glæde af det.”
Kontakt:
PR- og kommunikationsansvarlig Emilie Greve Falbe-Hansen email: egfh@carl-ras.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/carl-ras-abner-danmarks-storste-festool-center-og-tilbyder-radgivning-til-professionelle-handvaerkere?releaseId=13633041
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **