Pressemeddelelse fra Næstved Kommune
En helt ny bydel er undervejs i Næstved. Den ligger kun to kilometer fra centrum og Stenlængegårdsområdet er på 120 ha (svarende til 181 fodboldbaner). Om nogle år vil området have mellem 800 og 1000 nye hjem samt en meget stor og moderne svømmehal med flot udsigt over regnvandssøer og grøn natur.
Der bliver taget første spadestik til de nye vand- og svømmefaciliteter på mandag.
En svømmehal med en af de største vandoverflader i Danmark
De nye svømmefaciliteter kan have i alt 630 besøgende i timen.
De mange og store bassiner betyder, at svømmehallen vil være blandt de største i Danmark, når det kommer til vandoverflader.
Der opsat solceller på taget, som kan dække op mod 80% af svømmehallens eget elforbrug.
Besøgende kan se frem til:
– Sportsbassin: 50 meter, 8 baner
– Motionsbassin: 25 meter, 4 baner
– Varmtvandsbassin: 90 kvadratmeter
– Morskabsbassin: 150 kvadratmeter inkl. bassin med modstandsdysser
– Vandrutsjebane: 80 meter lang og sidder udvendigt på bygningen og ender i et selvstændigt bassin
– Sauna i omklædningsrum
– Fællesområde med sauna, dampsauna og infrarød sauna
– Udspring: 1-meters og 3-meters vippe og 5-meters platform
– Café
Se mere om svømmehallen her:
Hvad sker der på dagen?
Selve svømmehallen og alle bassiner vil være markeret med forskelligfarvet bånd, så man kan få et godt visuelt indtryk af de nye svømmefaciliteter.
Der vil være tale fra borgmesteren og mulighed for at tale med de mange forskellige parter, som er involveret i opførelsen.
Alt det praktiske
Første spadestik foregår 11. oktober klokken 13.00
Spadestikket er kun for inviterede og pressen.
Adressen er Stenlængegårdsvej ud for byggefeltet og det store byggepladsskilt.
Parker i rabatten og gå ad kørerplader den korte vej til pladsen.
Hvem vil være tilstede?
Totalentreprenør: Morten C. Henriksen
Arkitekt: GPP Arkitekter
Landskabsarkitekt: LYTT
Rådgivende Ingeniør: ISC Rådgivende Ingeniører
Vandbehandling: Jysk Svømmebads teknik
Bygherrerådgiver: Rambøll
Repræsentanter fra Næstved Kommunes administration og byråd
Kontakt:
Formand for Byggeudvalget, Linda Frederiksen, telefon 20 24 85 78
Centerchef for Kultur og Borgerservice, Kim Dawartz, telefon 24 62 66 06
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-1-spadestik-til-vand–og-svommefaciliteter?releaseId=13632989
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **