Pressemeddelelse fra Cyklistforbundet
Tid og sted
Mødetid: 8:45 ved skolens kontor.
Nordre Skole, H. C. Andersens Vej 5, 8800 Viborg
Det sker
Cyklistforbundets lokalformand i Viborg, Inger Ørbæk Larsen, overrasker 5B, overrækker hovedpræmien – en mountainbike fra MBK eller Centurion sponsoreret af HF Christiansen – til alle børn i klassen og deres lærer – og uddeler guldmedaljer, muffins og juice.
Pressen er velkommen – obs. klausuleret til fredag kl. 9.
Cyklen er et fantastisk redskab til aktive liv, sundhed og trivsel
91.681 elever fra 4.320 skoleklasser over hele Danmark cyklede med, da Cyklistforbundet i samarbejde med Novo Nordisk Danmark og Jyske Bank inviterede til børnemotionskampagne de to første uger af september. Nu er regnskabet gjort op: Til sammen cyklede børnene 390.404 dage.
Jo flere dage klassens elever cykler, desto større chancer er der for at vinde den landsdækkende cykeldyst. I år løber de 23 elever i 5B på Nordre Skole i Viborg med hovedpræmien. Klassen cyklede sammenlagt 276 dage.
I alt 18 klasser fra Nordre Skole med i alt 196 elever deltog i kampagnen, og direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, glæder sig over skolens opbakning:
– Det er vigtigere end nogensinde at bakke op om børns cykling. Børn lever meget stillesiddende liv i dag. Cyklen byder sig til som en sjov og god måde at få mere bevægelse og dermed mere sundhed og trivsel ind i børns hverdag, siger Klaus Bondam.
Viborg Kommune har været en af 31 samarbejdskommuner på kampagnen. Samtidig er det andet år i træk, at en skole i Viborg Kommune cykler af sted med 1. præmien i Alle Børn Cykler. Skolechef i Viborg Kommune, Hasse Valdemar Mortensen, siger:
– Det er superflot og godt gået af både elever, lærere og forældre. Vi ønsker, at flere skal være fysisk aktive, og her er cyklen er et fantastisk redskab, siger Hasse Valdemar Mortensen,
KONTAKT
- Kampagneleder i Cyklistforbundet, Mai-Britt Aagaard Kristensen, mobil 40 70 83 67
- Formand for Cyklistforbundet i Viborg, Inger Ørbæk Larsen, mobil 21 47 17 20
- Skoleleder på Nordre Skole, Brian Roed, tlf.: 30 30 29 02
- Kommunikationskonsulent i Viborg Kommune, Britt Roslyng, tlf: 87 87 10 06
KAMPAGNEN KORT
- Alle Børn Cykler 2021 kører hvert år i de første to uger i september og henvender sig til alle klassetrin
- Eleverne deltager på klassebasis i en landsdækkende cykeldyst, hvor det gælder det om at cykle flest dage til skole og i fritiden
- Lærerne får adgang til undervisningsmaterialer, der med cyklen og cykling i centrum kan inddrages i den faglige undervisning i dansk, matematik, biologi og andre fag.
- Kampagnen gennemføres i samarbejde med Novo Nordisk Danmark og Jyske Bank
- Læs mere på
- Se årets resultater på kommunalt og skoleniveau via
UDVALGE RESULTATER
Antal elever | Cykeldage | Hjelmdage | |
Region Hovedstaden | 29.937 | 11.6846 | 11.1469 |
Region Midtjylland | 23.475 | 11.0459 | 10.9132 |
Region Syddanmark | 20.410 | 88.023 | 85.822 |
Region Sjælland | 11.130 | 45.339 | 43.942 |
Region Nordjylland | 6.729 | 29.737 | 28.526 |
I ALT | 91.681 | 390.404 | 378.891 |
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-5b-pa-nordre-skole-i-viborg-udrabes-som-vindere-af-alle-born-cykler-2021?releaseId=13633060
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **