Pressemeddelelse fra MSC – Marine Stewardship Council
Årsagen til disse stigninger er en øget bevidsthed om havene; behovet for at beskytte vores have kombineret med ændringer i indkøbsvaner under pandemien og voksende forpligtelser til bæredygtighed fra fisk- og skaldyrsmærker.
“Flere forbrugere vælger at købe produkter med vores lille blå fisk på, hvilket er et tegn på, at bevægelsen for mere bæredygtig fisk og skaldyr vokser. Flere fisk er også blevet certificeret, og i Danmark udfører flere virksomheder som Letz Sushi og McDonald’s, der sælger 100 % certificeret fisk og skaldyr, et vigtigt arbejde for at støtte at vi får et bæredygtigt hav til den næste generation af forbrugere,” siger Linnéa Engström, programdirektør for MSC i Skandinavien og Østersøregionen.
I alt 1.267.000 tons MSC-mærket fisk og skaldyr blev solgt globalt -sammenlignet med 1.197.000 tons året før. De største stigninger skyldes forskellige typer fisk og skaldyr, som var meget populære under pandemien. Salget af frosne skaldyrsprodukter med MSC-mærket steg med 26 % – den største stigning samlet set. MSC-mærkede konserves voksede med næsten 4 % på verdensplan, delvist drevet af en stigning i salget af MSC-mærkede tunprodukter på 50 % i forhold til året før, hvilket sendte det globale salg op på 110.000 tons om året.
Men udfordringerne vokser stadig, da mange regeringer lægger kortsigtede planer omkring bæredygtighed. Globalt set stiger overfiskeriet fortsat.
“Pandemien har øget forbrugernes bevidsthed om behovet for at beskytte vores dyrebare naturressourcer. Og vi i MSC opfordrer til hasteforanstaltninger for at støtte bæredygtige fiskeri- og skaldyrsvirksomheder, der beskytter vores fiskebestande,” siger Linnéa.
Resumé
- MSC’s årsrapport viser, at flere fiskeri- og forsyningskædeorganisationer blev certificeret til at fange og administrere MSC-certificeret fisk og skaldyr i 2020-21
- Antallet af MSC-certificerede fiskerier i verden steg til 421, som nu står for 14 % af alle vilde marine fangster
- På trods af de fremskridt, der er præsenteres i rapporten, understreger MSC, at der stadig er behov for en hurtig indsats for at overvinde de udfordringer, som havene står over for.
- Mere end en tredjedel (34 %) af verdens fiskebestande er nu overfiskede.
- I rapporten fremhæves det, at regeringerne ikke er nået til enighed om at sætte en stopper for skadelige fiskeristøtteordninger, som er en af de største drivkræfter bag overfiskeri, og at de hidtil ikke er nået til enighed om kvoter for makrel, sild og kulmule i det nordøstlige Atlanterhav.
- Den fremtidige bæredygtighed af de globale tunbestande er også i fare, hvis internationale kommissioner med ansvar for tunforvaltning ikke fastlægger ordentlige fangststrategier.
Kontakt:
Presse, Kommunikations og Marketing Manager Alexander Worziger email: alexander.worziger@msc.org
Kommunikationschef, Baltic Sea Region & Scandinavia Kim Rydeheim tlf.: +46 703978847 email: kim.rydeheim@msc.org
Programdirektør, Skandinavien og Østersøregionen Linnea Engström tlf.: +46 707 333 806 email: linnea.engstrom@msc.org
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forbrugerne-har-handlet-baeredygtige-fiskevarer-mere-end-nogensinde-under-pandemien—rekordstigning-i-certificerede-msc-produkter-der-saelges?releaseId=13632993
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **