PRM / Statsministerens klimaplaner kræver flere grønne investeringer

    Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension

    – Store grønne ambitioner kræver også store investeringer. Derfor er det positivt med en så klar melding fra statsministeren om, at der skal investeres i den grønne omstilling. Det er en kæmpe opgave, som vi kun kan løfte sammen, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.

    Han opfordrer til, at regeringen også sætter turbo på klimatilpasning.

    – Den grønne omstilling handler også om at skabe tryghed for kommende generationer. Men vi skal i den grad også tage hånd om de klimaforandringer, som allerede er en realitet. Så der er brug for, at vi i Danmark får en national strategi for klimatilpasning, så borgere i de mest udsatte områder får hjælp, og indsatsen går på tværs af kommunegrænserne. Det haster, siger Kent Damsgaard.

    F&P hæfter sig også positivt ved, at regeringen vil arbejde for at styrke den nære tryghed hos borgerne.

    – Det betyder utroligt meget for borgernes tryghed i det daglige, at fx cykeltyverier og indbrud er noget, der bliver taget alvorligt. Forsikringsselskaberne møder jo deres kunder med hjælp hver eneste dag, når uheldet er ude, men der er også brug for en stærk forebyggende indsats – også fra politiet i det daglige og det nære, siger Kent Damsgaard.

    Endelig ser F&P frem til at drøfte regeringens boligudspil og -visioner.

    – Pensionsbranchen spiller en fuldstændig afgørende rolle, når det handler om at sikre danske investeringer i danske boliger. Vi ser frem til en god dialog med regeringen om, hvordan vi finder de rigtige rammer for at få bygget endnu flere boliger, siger direktøren.

    Kontakt:

    Jørgen Kjær Thomsen – pressetelefonen hos F&P 41 91 91 01

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/statsministerens-klimaplaner-kraever-flere-gronne-investeringer?releaseId=13632954

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **