Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Nogle vil måske tro, at politikerne nemmere kan slippe af sted med udemokratiske handlinger i nye demokratier, hvor demokratiske traditioner endnu ikke er så rodfæstede. Men i realiteten er sammenhængen den modsatte.
Det er i gamle demokratier, som Danmark, at opmærksomheden over for udemokratiske handlinger er svækket. Vi er så vant til demokrati, at vi tænker: ‘Demokratisk sammenbrud sker ikke her’. I nye demokratier derimod er man meget opmærksomme på ting, der kan såre demokratiet. Man har stadig landets autokratiske fortid frisk i hukommelsen og ser demokratiet som noget, man skal kæmpe for.
Det viser ny forskning fra ph.d.-studerende i statskundskab Kristian Vrede Skaaning Frederiksen fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet. Resultatet er baseret på en statistisk analyse af 43 demokratier i perioden 1962-2018 og er netop udkommet i det anerkendte tidsskrift European Journal of Political Research.
Hvorfor demokratisk erfaring gør os ligeglade
Hvordan borgere reagerer på udemokratisk adfærd er et fundamentalt spørgsmål for demokratisk bæredygtighed. Derfor er det kritisk, når demokratisk erfaring gør os ligeglade, mener Frederiksen.
Og resultaterne fra hans studie er klare. Udemokratiske handlinger, såsom at gøre livet surt for kritiske medier, stække oppositionen og underminere domstolenes uafhængighed, mindsker opbakningen til den ansvarlige regering i nye demokratier, mens der til gengæld ikke er nogen sammenhæng mellem regeringens udemokratiske adfærd og vælgernes opbakning i de gamle demokratier.
Frederiksen fremhæver tre årsager til, at vi bliver mere ligeglade med udemokratisk adfærd i de gamle demokratier, mens man i de unge demokratier er oppe på dupperne.
1) De andre tager sig af det
I de gamle demokratier er der en tendens til, at man lader tingene gå sin gang, uden at man tillægger dem så stor betydning. Hvis borgerne overhovedet bider mærke i, at regeringen gør noget udemokratisk, tænker mange, at andre nok tager sig af det. Det kan være andre politiske aktører, f.eks. oppositionen, som man forventer holder regeringen lidt i skak.
“Men dette giver en falsk følelse af sikkerhed,” advarer Frederiksen og opfordrer til at være mere på vagt.
I unge demokratier tager man det ikke for givet, at andre politiske aktører ordner sagerne. Her er det mere usikkert, om man kan stole på, at andre politiske kræfter er opmærksomme på udemokratisk adfærd. Derfor er det vigtigt selv at være på vagt, og man reagerer kraftigere på udemokratiske regeringshandlinger.
2) Autokratiets afskrækkende effekt
Den anden årsag, Frederiksen fremhæver, er, at man i de gamle demokratier – modsat i nye demokratier – ikke husker tiden før demokrati og dermed ikke kan lade sig afskrække af disse minder. Man har gennem årene som demokrati opbygget en velvilje over for og tillid til politiske autoriteter og institutioner, hvilket gør borgerne mere tilgivende over for politikernes fejl.
3) Partiloyaliteten trumfer
For det tredje er vores loyalitet til partierne vokset i takt med den demokratiske erfaring. Partiidentiteten bliver stærkere, jo ældre demokratiet bliver, ifølge Frederiksen.
“Vi prioriterer partiidentifikation og økonomiens tilstand højere end demokratiet. Det træder ind i stedet for den demokratiske sårbarhed som en relevant overvejelse i de gamle demokratier,” siger han.
Befolkningen bør være på vagt
Frederiksen fremhæver Venezuela og Tyrkiet som eksempler på lande med relativt høj demokratisk erfaring, hvor mange borgere har støttet landets ledere til trods for deres udemokratiske handlinger. Efter mange år som demokratier oplevede de en gradvis erosion af de demokratiske rettigheder. I Venezuela placerede Hugo Chávez blandt andet loyale støtter ved domstolene, og i Tyrkiet har Erdogan trakasseret medierne og renset ud i administrationen, men alligevel nød begge stor opbakning i befolkningen ved flere valg.
I Danmark har vi ikke mange brud på demokratiet. Dette betyder, at undersøgelsen ikke kan påvise, hvorvidt sådanne brud ville blive sanktioneret i Danmark. Det er dog sandsynligt, at konklusionerne kan generaliseres hertil, vurderer forskeren Det nærmeste, vi ifølge ham kan komme et brud, er måske nogle af tiltagene i perioden med corona..
“Som følge af corona har det i Danmark og andre lande været nødvendigt med restriktioner på frihed, som f.eks. friheden til at forsamle sig. Det har været legitimt at lave restriktioner. Men her skal borgerne være vågne og kritiske over for, om der faktisk er tale om nødvendige tiltag,” advarer Frederiksen.
Derudover er det vigtigt, at vi står vagt omkring demokratiet, hvis vi får en udemokratisk leder her. Borgerne skal gerne fungere som rygraden i demokratiet og opfange udemokratiske tendenser.
“Befolkningen støtter deres parti og reagerer ofte som deres parti. Så min opfordring er at være kritisk uden at være mistillidsfuld over for regeringen. Vi må ikke antage, at demokratiet er usårligt. Demokratiske normer kan trues i gamle demokratier. Vi har nogle demokratiske pligter, som vi skal mindes om i Danmark,” afslutter Frederiksen.
______________________________
Fakta om forskningen:
Kristian Vrede Skaaning Frederiksen har lavet en statistisk analyse af 43 demokratier i perioden 1962-2018 på baggrund af data på:
- hvorvidt regeringerne agerer udemokratisk – forstået som disrespekt af konstitutionen, undertrykkelse af bestemte civile grupper samt undertrykkelse af ytringsfriheden
Data fra (V-Dem) - demokratisk erfaring – målt som landets erfaring over tid med demokrati
Data fra og - andelen af positive svar til regeringen fra spørgeskemaundersøgelser (‘approval ratings’)
Data fra the
Han ser på, om de såkaldte ‘approval ratings’ stiger eller falder, når regeringerne handler udemokratisk, og hvorvidt der er en forskel mellem nye og gamle demokratier.
Den videnskabelige artikel “When Democratic Experience Distorts Democracy: Citizen Reactions to Undemocratic Incumbent Behavior” kan læses i .
Kontakt:
Kristian Vrede Skaaning Frederiksen
E-mail: ksf@ps.au.dk
Mobil: 6171 5687
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-forskning-saetter-vores-gamle-demokrati-i-kritisk-perspektiv?releaseId=13632731
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
