Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S
Evanders mål mod Braga kan virke ligegyldigt, når FC Midtjylland endte med at tabe Europa League-kampen i Portugal med 1-3.
Sådan ser en knap 20-årig Oddset-spiller fra Holstebro formentlig ikke på det.
Netop den scoring var nemlig medvirkende til, at han vandt godt 50.000 kroner i går.
– I et af væddemålene på kuponen havde han satset på, at der ville blive scoret tre mål eller mere i Braga-FC Midtjylland, og at begge hold skulle score, fortæller Jesper Gullquist, der er oddssætter i Danske Spil.
Væddemålet gav odds 2,30 og var et ud af otte på Oddset-kuponen bestående af Europa League- og Conference League-kampe.
Samlet landede oddset på 1.065, hvilket giver en gevinst på præcis 53.250 kroner, når man ganger med indsatsen på 50 kroner.
– Der er rigtig mange ting, der skal flaske sig, når sådan en kupon med otte kampe og så specifikke udfald skal gå hjem. Og det er ekstra imponerende, når oddsene på flere af væddemålene er et godt stykke over 2. Det er virkelig godt spillet af kunden, siger Jesper Gullquist.
Blandt de andre væddemål på kuponen kan nævnes, at Oddset-spilleren havde forudset, at der ville blive dømt et straffespark i Celtic-Leverkusen (odds 2,60), og at Dinamo Zagreb ville vinde ude over Genk (odds 3,40).
Yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fc-midtjylland-scoring-sikrer-kaempe-gevinst-i-holstebro?releaseId=13632617
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








