PRM / S. D. Kjærsgaard – Case IH er hovedsponsor for DM i pløjning 2021

    Pressemeddelelse fra LandboUngdom

    “Når der er nogle unge mennesker, der vil noget inden for landbruget, så er det også vigtigt, at vi som virksomheder er med til at støtte op om dem. Derfor har vi valgt at blive hovedsponsor for DM i pløjning i år,” fortæller René Thyrresen fra S. D. Kjærsgaard.

    “Hovedsponsoren er altafgørende for at vi kan gennemføre sådan et stævne, og vi er meget glade for, at S. D. Kjærsgaard vil støtte DM i pløjning, fordi det bekræfter os i, at de gerne vil ungdommen og gerne vil fremtiden for dansk landbrug. Vi er både superglade og superstolte over, at vi har fået lavet en rigtig god samarbejdsaftale med dem”, siger Jakob Neimann, formand for styregruppen bag mesterskabet.

    S. D. Kjærsgaard har ikke været sponsor ved DM i pløjning før, men de glæder sig til at kunne være med til at bidrage til sporten og kunne være med på dagen, hvor man også vil kunne opleve flere af deres produkter, bl.a. Danmarks mest solgte traktor 2. år i træk, Case Puma 240 og den nyeste model, som netop er landet, en Case IH Optum 300.

    Sidste år måtte DM afholdes uden tilskuere pga. Corona-restriktioner. Derfor er glæden over at kunne holde DM, som man plejer, særlig stor i år.

    “Vi er meget glade for, at folk igen kan komme og opleve vores sport og samtidig se, hvad LandboUngdom er. Vi har stablet et rigtig godt DM på benene, som man kan glæde sig til at opleve, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har sponsorer som S. D. Kjærsgaard med,” afslutter Jakob Neimann.

    Danmarksmesterskabet bliver i år afholdt som et 1-dagsstævne og er åbent for LU-, veteran- og skolepløjere. Mesterskabet bliver i år arrangeret af Region Aalborg LandboUngdom, mens Rokkedahl Landbrug lægger jord til plovene.

    Kontakt:

    Jacob Neimann
    Næstformand for landspløjeudvalg
    42182305

    Rene Thyrresen
    SD Kjærsgaard
    40867649

    Maria Jakobsen
    Kommunikationskonsulent
    22912041
    mjak@seges.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/s-d-kjaersgaard-case-ih-er-hovedsponsor-for-dm-i-plojning-2021?releaseId=13632528

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **