PRM / Automationshuset BILA kåret som global topleverandør af robotfirmaer

    Pressemeddelelse fra BILA A/S

    Hvis man kigger på et verdenskort og prøver at finde lille Danmark, så fylder vores land ikke meget. Derfor synes jeg, at vi som produktionsland kan være stolte af at rage op i landskabet internationalt, når det handler om investeringer i automatisering og robotteknologi. Vi oplever, at fremstillingsindustrien er meget optaget af, hvordan konkurrenceevnen kan styrkes gennem optimering, siger Per Bech Rasmussen, CEO i BILA Automation.

    I de mere end 30 år BILA har eksisteret på markedet er det blevet til mere end 2000 automationsløsninger til små, mellemstore og store producenter i både ind- og udland. En af kunderne hos BILA er Troldtekt:

    BILA har været en vigtig samarbejdspartner i vores udvikling til, hvor vi står i dag som en fuldautomatiseret produktionsvirksomhed. Via tæt dialog og indsigt i vores processer har de været innovative og i høj grad medvirket i vore forbedringer og optimeringer ved brug af deres knowhow inden for automatisering og robotteknologi. BILA gennemfører deres projekter med en stærk projektstyring, som sikrer at projekterne bliver kørt i mål til tiden, og de slipper ikke projekterne før de er helt i mål i forhold til aftalte krav og specifikationer, siger fabrikschef i Troldtekt, Orla Jepsen.

    På stand M9940 på messen hi Tech & Industry Scandinavia i Herning viser BILA blot et lille udsnit af de mange metoder til produktionsoptimering, automationshuset har på hylderne i hovedkontoret på Mors. BILA allierer sig alt efter kundernes behov med de relevante partnere. Sammen med Migatronic automatiserer BILA bl.a. i metalindustrien, og på standen kan de besøgende se produktet CoWelder.

    Det er livsnødvendigt for den danske industri at automatisere alt, hvad de kan i en tid med mangel på arbejdskraft og stigende materialepriser. Det handler i den grad om at få nedbragt produktionsomkostningerne. I Migatronic kan vi sammen med BILA optimere hele værdikæden i en metalvirksomhed, så vores kunder styrker deres konkurrenceevne. Vores fælles mål er at gøre det helt enkelt og problemfrit for metalvirksomhederne at skifte fra en manuel til en automatiseret proces, siger Kristian Madsen, CEO i Migatronic, som udstationerer nogle af sine eksperter på BILAs stand under hi-messen.

    Produkteksperter fra OnRobot og Universal Robots, som populært sagt udvikler henholdsvis robothænder og robotarme, vil også være til rådighed på BILAs stand på hi-messen.

    BILA er én af de få forhandlere i verden, der har opnået status som Platinum Partner hos robotproducenten Universal Robots og en placering som blandt de globalt førende. Det er ikke spor tilfældigt, siger Michael Hjertebjerg,Regional Sales Director, Northern Europe i Universal Robots:
    BILA har en stor ekspertise indenfor automatisering og robotteknologi og evner at favne både de store og små udfordringer. Deres mangeårige erfaring og indsigt skaber stor værdi for virksomhederne, der ønsker at optimere deres produktion med den nyeste teknologi indenfor kollaborative robotter. BILA evner at finde de intelligente løsninger til de udfordringer, de får, og de formår hurtigt og effektivtat få implementeret projekterne til gavn for kunderne.

    Om BILA A/S

    BILA A/S blev grundlagt i 1988 og har hovedkontor i Danmark i byen Nykøbing Mors og også afdelinger i Svendborg, Sønderborg, Varde, Herning, Randers, Mariager, Aalborg og Vemmelev foruden Norge og Sverige. Virksomheden har omkring +500 medarbejdere og leverer automationsløsninger til produktionsoptimering typisk ved hjælp af industrirobotter. Virksomheden leverer til store dele af verden og har leveret mere end 2000 automatiseringsløsninger til både det europæiske og amerikanske marked indenfor forskellige industrier.

    Kontakt:

    Interview med BILA:
    Kontakt Malene Grouleff, presserådgiver for BILA A/S, +45 28915809, malene@grouleff.it, som også er til stede for pressen under hi-messen 5.-7. oktober i MCH Messecenter Herning.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/automationshuset-bila-karet-som-global-topleverandor-af-robotfirmaer?releaseId=13632504

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **