Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune
Tirsdag morgen åbnede Næstformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg Britta Lange Det Kongelige Teaters interaktive børneunivers Postyrium. Et rullende oplevelsesunivers bestående af tre kæmpe containere fuld af teatermagi, ægte kostumer og interaktive aktiviteter. Knapt 20 børn fra Nordbyskolen var inviteret med til åbningen af universet på Frihavnen i Nykøbing. Efter åbningstalen kunne børnene til deres store glæde gå på opdagelse i universet, som blandt andet byder på farvestrålende kostumer til udklædning og muligheden for at optræde på en rigtig scene og danse Tik Tok med balletbørn foran et stort spejl – ligesom til rigtig ballettræning.
Den interaktive udstilling er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Center for Børn & Læring samt Center for Borger & Branding i Guldborgsund og henvender sig til børn i alderen 4-12 år. Du og børnene kan opleve børneuniverset hver dag til kl. 16.00 til og med lørdag den 2. oktober. Til Kulturnatten fredag den 1. oktober kan I sammen gå på opdagelse i udstillingen helt frem til kl. 21.00.
Kontakt:
Charlotte Møller, Leder af Bibliotek & Borgerservice, telefon 2518 0370
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bornene-inviteres-pa-leg-i-scenekunsten?releaseId=13632151
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








