PRM / Live musik og fortælling på Fensmark Bibliotek med americana/contry sanger Nathan Kalish

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Onsdag den 20. oktober får Fensmark Bibliotek besøg af americana/country musiker Nathan Kalish, der kommer hertil hele vejen fra Michigan, USA. Nathan har gennem de seneste par årtier spillet flere end 200 shows årligt på tværs af samtlige landegrænser. Nathans omrejsende livsstil har været med til at præge hans lyd, der af flere musikmagasiner er blevet beskrevet som en blanding af americana, 50’er rockabilly og outlaw country.
    Hvis du i forvejen er til Merle Haggard, John Prine og Gram Parsons, så er dette arrangement lige noget for dig! Aften vil byde på live musik, og Nathan vil løbende byde på beretninger fra landevejen samt fortælle om den amerikanske musiktradition.

    Om arrangementet
    Fensmark Bibliotek har med dette arrangement fokus på musik og det rum, musikken skaber, så derfor inviteres der til “café-stemning”, hvor man som borger kan nyde musikken i fulde drag, hvis man er til denne musikgenre. Det er en helhedsoplevelse med en masse sanseindtryk.

    Rolling Stone Magazine
    Rolling Stone Magazine har placeret Nathan på deres officielle “10 New Country Artists You Need to Know”-liste. Kom og hør hvorfor på Fensmark Bibliotek.

    Pris og tilmelding
    Prisen for deltagelse i arrangementet onsdag d. 20. oktober er 30 kr.
    Tilmelding via neasbib@naestved.dk

    Kontakt:

    Børnekulturformidler Christoffer Dall tlf.: 5588 4168 email: chdall@naestved.dk

    Kommunikationsmedarbejder Pinaki Thorlin tlf.: 55884142 email: pthor@naestved.dk

    Helle Sigaard tlf.: 55884164 email: hsiga@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/live-musik-og-fortaelling-pa-fensmark-bibliotek-med-americanacontry-sanger-nathan-kalish?releaseId=13632172

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **