PRM / Konference om vækst og arbejdspladser

    Pressemeddelelse fra Danske Havne

    Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Havne og Transportøkonomisk Forening (TØF) inviterer til årets havnekonference.

    Konferencen finder sted i Pakhuset på Kolding Havn og temaet er investeringer.

    “Investeringer er grundlaget for alle aktiviteter, for vækst og arbejdspladser,” siger direktør for Danske Havne, Tine Kirk. “Det gælder ikke mindst på havne, hvor både havne og havnevirksomheder typisk er afhængige af meget store investeringer. Det betyder også, at havnebranchen er særligt afhængig af de langsigtede rammevilkår. Og når det samtidig er svært at navigere i den kortsigtede økonomiske udvikling, så bliver det rigtig udfordrende.”

    Derfor vil årets havnekonference sætte fokus på investeringer.

    “Vi vil forsøge at skabe et overblik over både de kortsigtede og de langsigtede rammer for investeringerne,” siger Jakob Svane, sekretariatschef for Danske Shipping- og Havnevirksomheder. “Jo bedre vi som branche er til at tale om udfordringerne, jo bedre kan vi også forholde os til dem i den enkelte havn eller virksomhed.”

    Jakob Svane fortsætter: “Det glæder mig derfor særligt meget, at konferencen skal finde sted i Pakhuset på Kolding Havn, hvor vi er helt tæt på havnevirksomheder med store investeringer, og hvor rammevilkårene er særligt udfordrede på grund af kommunens ønsker om byudvikling af havnen.”

    Se det fulde program for havnekonferencen og tilmeld dig her:

    Pris: 495 kr. ex. moms

    Tid: 27. oktober 2021 kl. 12-16.

    Sted: Pakhuset, Søndre Havnegade 7, 6000 Kolding

    Kontakt Tine Kirk, Danske Havne, tkp@danskehavne.dk, 2020 8615

    Kontakt Jakob Svane, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, jasv@di.dk, 2334 4358

    Kontakt:

    Presse- og Kommunikationschef Søren Søndergaard tlf.: 44 12 77 75 email: ss@danskehavne.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/konference-om-vaekst-og-arbejdspladser?releaseId=13631964

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **