Pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarers tre nuværende medlemmer af bestyrelsen samt de i alt seks bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af DBI Holding og Danish Agro, udtræder.
Også DanBreds nuværende formandskab træder tilbage.
De nærmere detaljer om den nye bestyrelses sammensætning afklares snarest, men allerede nu er det besluttet, at medarbejdervalgte repræsentanter vil få plads i bestyrelsen.
Den nye bestyrelse vil have det som sin altoverskyggende prioritet at genoprette tilliden til selskabet, både blandt medarbejderne og i forhold til DanBreds omverden.
Forandringerne sker som følge af den kritik, der er rejst i forbindelse med sager om grænseoverskridende adfærd fra den nu fratrådte adm. direktør. Den samlede ejerkreds har vurderet, at der skal nye kræfter til i DanBreds ledelse.
Der er enighed om, at der er sket fejl i den måde, bestyrelsen i selskabet har ageret på, og at der nu udestår et stort arbejde med at genoprette tilliden over for medarbejdere, leverandører, samarbejdspartnere og ikke mindst de berørte kvinder.
Kontakt:
Landbrug & Fødevarer pressetelefon tlf.: 33394520 email: lf-pressevagt@lf.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danbred-far-ny-bestyrelse?releaseId=13631973
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








