Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
Jeppe Kofod udtaler i forbindelse med ansættelsen:
“Jeg glæder mig til at genoptage samarbejde med Lukas Lausen og at få ham med på holdet. Lukas vil med sit skarpe blik for både pressehåndtering, inden- og udenrigspolitik og erfaring fra blandt andet Europa-Parlamentet være med til at sikre, at regeringens politiske ønsker og prioriteter føres ud i livet.”
Lukas A. Lausen kommer fra en stilling som public affairs manager hos konsulenthuset Rud Pedersen med fokus på dansk og europæisk politik. Han har tidligere arbejdet som politisk rådgiver for Jeppe Kofod i Europa-Parlamentet.
Lukas A. Lausen blev bachelor i statskundskab på Københavns Universitet i 2016 og fik en mastergrad i offentlig politik fra Oxford University i 2017.
Lukas A. Lausen tiltrådte stillingen den 23. september 2021.
For yderligere pressespørgsmål, kontakt: Pressevagten@um.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/udenrigsministeren-ansaetter-endnu-en-saerlig-radgiver?releaseId=13631895
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








