PRM / Otte fakta om Danmark og USA

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland.

    Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland.

    BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland.

    Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder:

    Tabel_ny_12.45

    Forklaring på kilder

    BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra Eurostat og kan findes her.

    Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via Statistisk Tiårsoversigt s. 186.

    Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er fra Eurostat og kan findes her.

    Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her.

    Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er fra Eurostat og kan findes her.

    Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er fra Eurostat og kan findes her.

    Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat her.

    Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på IDEA’s opgørelse.

    DK og Tyskland grafik_facebook

    Kontakt:

    Har du spørgsmål til denne artikel, kan du kontakte Marie Hohnen på mho@dst.dk eller 39 17 35 99.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/otte-fakta-om-danmark-og-usa?releaseId=13631846

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **