Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse
Han arbejder som erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasses afdeling på Dalumvej i Odense, hvor han har haft sin daglige gang i 3,5 år. Han kom til sparekassen efter 10 år i Spar Nord – ligeledes i Odense.
Han bor i Nyborg med sin hustru Beverley, som kommer fra England. Sammen har de to børn på 27 og 29 år, der begge bor i Odense.
Selv om familien har slået sig ned på Østfyn, er tilknytningen til det britiske stadig stor, og turen går gerne til sommerhuset i det sydvestlige England, når ellers verdenssituationen tillader det.
På hjemmefronten i Nyborg er hus og have for nylig blevet udskiftet med en lejlighed, så der efter Per Jørgensens eget udsagn er bedre tid til andre ting. Som for eksempel en tur på den fine racercykel, erhvervsrådgiveren har valgt at forære sig selv som en tidlig fødselsdagsgave.
Den bliver indtil videre luftet et par gange om ugen sammen med nogle af de øvrige medlemmer af den lille cykelklub, som Per Jørgensen har stiftet med nogle af sine naboer i lejlighedskomplekset.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fodselsdag?releaseId=13631848
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








