PRM / Oddset klar med ny podcast om kvindefodbold

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    VM-kvalifikationen blev sparket i gang med en knusende 7-0-sejr over Malta, og der er knap et år til EM i England.

    Men hvor står det danske kvindelandshold egentlig?

    Det er et af hovedspørgsmålene i det første afsnit af podcasten ‘En Liga For Sig’. En ny podcast om kvindefodbold fra Oddset.

    Det korte svar er ifølge landstræner Lars Søndergaard, at det står ret godt til, hvorfor det også er ambitionen at vinde samtlige VM-kvalifikationskampe.

    Der er ifølge Morten Rud, Marketing Director i Danske Licens Spil, også ret gode grunde til at gå i radiostudiet og producere en podcast om kvindefodbold.

    – Dansk kvindefodbold er mere interessant end nogensinde før. Vi har store talenter i svøb i de danske klubber, der er profiler i udenlandske klubber, og vi har et konkurrencedygtigt landshold og en dansk liga i rivende udvikling, så vi er glade for at kunne præsentere nyt og unikt indhold om kvindefodbold, siger han.

    – I ‘En Liga For Sig’ kommer vi til at tage både små og store emner op, nørde detaljer og lave interviews med de mange profiler i kvindefodbolden. Der er mange gode historier derude, understreger Morten Rud.

    Heidi Frederikke er vært
    Podcasten ‘En Liga For Sig’ bliver produceret af Heartbeats med journalist og TV-vært Heidi Frederikke Sigdal som vært.

    Du finder første afsnit herunder, og Oddset forventer at udgive nye afsnit hver 14. dag i resten af 2021 – og forhåbentligt i mange år fremover.

    Link til podcast: https://lnk.to/enligaforsig

    For yderligere info:
    -Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mail: mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
    -Lars Bagge Gaarde, Brand Coordinator i Danske Spil, mail: labg@danskespil.dk, tlf: 27216450

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oddset-klar-med-ny-podcast-om-kvindefodbold?releaseId=13631519

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **