Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Løb
Efter halvandet års fravær vil Copenhagen Half Marathon igen være at finde i hjertet af København, når deltagerne løber ud på en af verdens hurtigste halvmaratonrute på 21,0975 kilometer.
Af danske løbere stiller blandt andet Abdi Ulad og Thijs Nijhuis til start, som begge er formstærke efter et solidt 2021 med fornemme resultater fra OL i Tokyo.
Vi vil gerne invitere pressen til at dække begivenheden fra vores pressecenter på dagen på Øster Allé ved start- og målområdet. Opløbsstrækning på Øster Allé er kendt for at være et inferno af god stemning, og der vil være rig mulighed for at få gode billeder af vinderne og fra løbet.
Der er pressefaciliteter tilgængelig i målområdet, hvor pressen er velkommen.
Mød den danske og internationale elite
Pressen vil endvidere have mulighed for møde den danske og internationale elite lørdag den 18. september klokken 15.00 på Copenhagen Island Hotel, Kalvebod Brygge 53, 1560 København.
Medier er velkommen til at livestreame løbet på deres egne platforme.
Fakta om Copenhagen Half Marathon
- Discovery viser for første gang eventen direkte på Eurosport 2 Danmark fra klokken 11.00 – 13.00
- Discovery Plus viser eventen direkte i 56 lande i Europa
- Cirka 20.000 deltagere er tilmeldt
- Copenhagen Half Marathon er et World Athletics Road Race Elite event
- Løbet arrangeres af Sparta Atletik & Løb i samarbejde med Dansk Atletik. Eventen er sponsoret af Zalando, Nordea-Fonden er bidragsyder, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Sport Event Danmark er partnere på arrangementet.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pressen-er-inviteret-med-pa-naermeste-hold-nar-nogle-af-verdens-bedste-halvmaratonlobere-stiller-op-til-copenhagen-half-marathon?releaseId=13631465
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **