Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 18. september kl. 16: | |
Lande og regioner i EU/Schengen
| |
Følgende lande og regioner ændres til grøn: | Grønne lande: ingen Grønne regioner: Spanien: De Kanariske Øer, Italien: Campania |
Følgende lande og regioner ændres til gul: | Gule lande: Rumænien Gule regioner: ingen |
Lande og regioner uden for EU/Schengen | |
Følgende lande ændres til skraveret orange grundet betydelige indrejserestriktioner: | Uruguay |
Se
over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om .De Kanariske Øer bliver grønne
I Spanien ændres De Kanariske Øer fra gul til grøn i rejsevejledningen. Det samme gælder regionen Campania i Italien. Det betyder, at danske rejsende – uanset vaccinationsstatus – kan rejse på ferie uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.
Har rejsevejledningens farve betydning for dig?
Verdenskortet og rejsevejledningerne farves pt. på baggrund af smittesituationen i et land eller region. Når et område ændrer risikovurdering, og dermed farve i rejsevejledningen, gælder der forskellige krav til danske rejsende efter hjemkomst, eksempelvis test efter hjemkomst fra gule lande og isolation fra orange eller røde lande.
Imidlertid gælder der en række undtagelser til denne anbefaling, som man bør være opmærksom på. Det fremgår således i alle rejsevejledninger, at færdigvaccinerede og tidligere smittede samt deres medrejsende børn under 18 år er undtaget for anbefalingen om ikke at rejse. Det er derfor vigtigt, at du ikke kun forholder dig til farven på kortet, men også læser teksten i rejsevejledningen, da der gælder forskellige krav afhængig af om du fx er vaccineret.
Åbning for indrejse til Danmark fra Uruguay
Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU’s positivliste over lande uden for EU- og Schengen-området, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU.
Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner har vurderet EU-listen og besluttet, at der kan åbnes for indrejse til Danmark for Uruguay. Uruguay vil dog fremgå som skraveret orange på Udenrigsministeriets verdenskort på grund af betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark.
Andre nyttige links
Du kan læse mere om
..
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på )
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination, test, isolation, og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
- Spørgsmål om coronapas app’en herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).
- Udenrigsministeriet har etableret en .
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aendrede-rejsevejledninger-pr-18-september-2021?releaseId=13631461
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **