Pressemeddelelse fra Plastic Change
Til World Cleanup Day samles hele verden om at rydde op og nationale samt internationale producenter, hvis emballageaffald bliver fundet i naturen bliver navngivet via et Producent Tjek. Miljøorganisationen Plastic Change har de seneste år været tovholder for initiativet i Danmark, og står igen i år i spidsen for at kortlægge producenterne bag affaldet, under en række indsamlinger. Til sidste års World Cleanup Day blev der lavet 575 producent tjek i 55 lande verden over, hvor navne som Coca-Cola, Nestlé og PepsiCo blev identificeret blandt de mest plastik forurenende producenter globalt.
“Vi vil gerne have så mange som muligt ud og rydde op i den danske natur men det handler ikke længere kun om affaldsoprydninger. Producent Tjek tilgangen er civilsamfundets bedste bud på at rykke ansvaret for forurenende indpakning og emballage over på producenterne. Formålet er ikke at udskamme nogen men at få producenterne til at lave bedre emballager, der ikke ender i natur og hav” Siger Anne Aittomaki strategisk direktør i Plastic Change.
Til dette års World Cleanup Day har Plastic Change en skraldeindsamling på Gammel Strand i København, hvor alle der deltager i World Cleanup Day i København inviteres til at aflevere det indsamlet affald. Her står et team klar til at sortere og registrere affaldet, så vi kan blive klogere på, hvilken type affald der er indsamlet. Registrering af affaldet vil indgå i den danske producent tjek rapport, som offentliggøres i løbet af efteråret 2021 og indgå i det globale datasæt i samarbejde med den globale bevægelse Break Free From Plastic. Sidste år var det brands som Stimorol, Prince, Kinder, Tuborg, og Haribo & McDonalds, der lagde navne til de top fem mest forurenede brands i Danmark.
Udover producent tjek i København vil der blive foretaget omtrent 10 andre producent tjek rundt omkring i Danmark, hvor frivillige, identificerer de producenter, der står bag plastikaffaldet, som vi finder i naturen.
Kontakt:
Strategisk Direktør Anne Aittomaki tlf.: 26142070 email: aa@plasticchange.org
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hele-verden-rydder-naturen-for-plastikaffald-til-world-cleanup-day?releaseId=13631366
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








