PRM / Ny måling: Stort flertal af danskerne er imod at skære i de nyuddannedes dagpenge

    Pressemeddelelse fra Akademikerne

    Lars Qvistgaard udtaler:

    “Hvis det stod til danskerne, ville det være meget svært at skaffe 90 mandater til at skære i de nyuddannedes dagpenge. Hvis partierne lytter til deres vælgere, lægger de forslaget om at skære i dimittendsatsen i graven med det samme.”

    Selvom opbakningen til dimittendsatsen er størst i rød blok, viser undersøgelsen klar opbakning til den nuværende dimittendsats på tværs af partiskel. Det eneste parti, hvor der er flere der vil skære i satsen, end der vil bevare eller øge satsen, er hos Liberal Alliance. Det vækker glæde hos Qvistgaard:

    “Jeg er virkelig glad for at se, at et så stort flertal af danskerne, bakker op om et stærkt sikkerhedsnet for alle. Det viser, at rigtig mange danskere faktisk gerne vil bidrage til, at de unge har økonomisk tryghed, mens de arbejder på at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.”

    For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard på 21472686 eller kommunikationskonsulent Yasmin Davali på 20699236.

    Nøgletal fra undersøgelsen:

    • 26% af de adspurgte mener at dagpengesatsen skal sættes ned – 59% mener, at den enten skal hæves eller fastholdes på nuværende niveau

    • Blandt vælgere i rød blok mener 68%, at satsen enten skal hæves eller fastholdes på nuværende niveau

    • Mere end halvdelen af Venstres vælgere er imod at sænke dimittendsatsen, for Socialdemokratiet er det omkring to ud af tre vælgere, der er imod forringelser mens 23% er for en forøgelse af dagpengesatsen for nyuddannede.

    Kontakt:

    Yasmin Davali email: yd@ac.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-maling-stort-flertal-af-danskerne-er-imod-at-skaere-i-de-nyuddannedes-dagpenge?releaseId=13631364

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **