PRM / Akademikerprisen: By ACRE vinder østdansk regionsfinale

    Pressemeddelelse fra Akademikernes A-kasse

    By ACRE blev torsdag den 16. september udvalgt til at repræsentere det østlige Danmark i finalen af Akademikerprisen 2021.

    Med ønsket om at ændre fortællingen omkring rollatorer og deres brugere har By ACRE skabt et helt anderledes hjælpemiddel til de, der har brug for lidt mere støtte. Maria Kjærsgaard, der i dag er Marketing Manager og leder et lille team, har fået bekræftet mange teorier fra sit studie i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation. Bl.a. det faktum at brugen af influencers naturligvis ikke er forbeholdt mode eller sport, men også i høj grad fungerer, når man sælger rollatorer.

    Akademikere skaber vækst

    Akademikernes A-kasse uddeler en gang om året Akademikerprisen for at hylde de små og mellemstore virksomheder (SMV), som med ansættelsen af akademikere har skabt resultater.

    Ifølge Anders Berggreen, som er stifter og leder af By ACRE, har virksomheden nydt godt af den akademiske indsigt, hvor man går meget evidensbaseret til arbejdet.

    “Maria kom med så stærk en faglighed, og hun har en evne til at sortere i de indfald, vi får. Hun går ind og finder ud, om et indfald skal foldes ud. Giver det fx mening at være aktiv på de sociale medier, når vores målgruppe er ældre. Det mente hun,” siger han.

    Anders Berggreen understreger, at det er i samspillet mellem akademikeren og de andre fagligheder, at tingene tager form.

    “Til hverdag tænker vi ikke i akademikere og andre fagligheder. Det er det bedste argument, der tæller hos os, men Maria har jo tit gode argumenter med sin indsigt. Men der er samspillet, der betyder noget. Det er i krydsfeltet energien ligger.”

    Og han fortsætter.

    “En rollator er et transportmiddel og ikke bare et hjælpemiddel. Og det er den historie, vi gerne vil fortælle. Og vi er blevet skarpere på at dyrke den fortælling, mens vi løbende evaluerer og fintuner vores koncept,” siger han.

    Læs et længere portræt af regionsvinderen her: https://aka.dk/nyheder/2021/akademikerprisen-2021-hos-byacre-er-det-altid-det-bedste-argument-der-vinder/

    Finalen: Prisuddeling i november

    Den 29. november bliver det afgjort, hvem der bliver den samlede vinder af Akademikerprisen 2021, når de 4 regionsvindere bliver fejret ved et prisuddelingsarrangement i København.

    Kontakt:

    Pressekontakt Martin Ellermann tlf.: 28830900 email: mae@aka.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/akademikerprisen-by-acre-vinder-ostdansk-regionsfinale?releaseId=13631380

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **