PRM / Copenhagen Half Marathon byder igen op til løb, når flere verdensklasseløbere dyster i løbeskoene søndag den 19. september

    Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Løb

    Den 19. september løber den 7. udgave af Copenhagen Half Marathon af stablen efter et halvandet års fravær, og det bliver med mere end cirka 20.000 løbere i Københavns gader, som skal tilbagelægge de mytiske 21,0975 kilometer.

    Deltagere fra mere end 100 lande lægger vejen forbi København

    Copenhagen Half Marathon er et event, som i høj grad er anerkendt blandt internationale løbere, og på trods af de udfordringer som der har været det sidste halvandet år, så har cirka 20.000 deltagere tilmeldt sig, og af dem kommer mere end 27 procent fra udlandet.

    “Vi har målrettet arbejdet hårdt på at gøre Copenhagen Half Marathon attraktivt for udlandet og for at øge den internationale interesse, og det ser ud til, at vi rider videre på den gode bølge fra 2019, og det er vi rigtig glade for. Vi glæder os til at byde alle løberne velkommen til en af verdens hurtigste halvmaratonruter,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb, som er arrangøren bag Copenhagen Half Marathon.

    To af Danmarks hurtigste halvmaratonløbere stiller til start

    I år stiller to af Danmarks største løbestjerner på halvmaratondistancen til start, Abdi Ulad og Thijs Nijhuis.

    Abdi Ulad havde et fantastisk OL i Tokyo, hvor han sluttede som nummer 23 under yderst udfordrende forhold med høj varme og luftfugtighed, og han glæder sig til at løbe på hjemmebane igen.

    “Copenhagen Half Marathon er et løb, som jeg virkelig holder af. Stemningen er fantastisk, og det er altid specielt at løbe i København. Copenhagen Half Marathon er et løb, som man altid gerne vil vinde, og jeg går efter at erobre DM titlen i et stærkt felt,” fortæller Abdi Ulad.

    Thijs Nijhuis er også stærkt løbende, og i foråret satte han personlig rekord til S7 Marathon-stævnet i Østrig med en tid på 1 time, 2 minutter og 46 sekunder på halvmaratondistancen.

    Pressen er inviteret til at dække Copenhagen Half Marathon på nærmeste hold

    Vi vil gerne invitere pressen til at dække begivenheden fra vores pressecenter på dagen på Øster Allé ved start- og målområdet. Opløbsstrækning på Øster Allé er kendt for at være et inferno af god stemning, og der vil være rig mulighed for at få gode billeder af vinderne og fra løbet

    Ansøg om akkreditering her

    Medier er velkommen til at livestreame løbet på deres egne platforme. Find linket her

    Kontakt:

    Presseansvarlig Thor Thestrup Schnetler email: thor@sparta.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/copenhagen-half-marathon-byder-igen-op-til-lob-nar-flere-verdensklasselobere-dyster-i-lobeskoene-sondag-den-19-september?releaseId=13631248

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **