PRM / Poesi og psykisk sundhed

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Som en del af udstillingen Soil.Sickness.Society på Rønnebæksholm kan man opleve kunstner og forfatter Jakob Jakobsens kunstværk Hospital for selvmedicinering. Samtidig har Næstved Bibliotek i september måned fokus på psykisk sundhed med en række arrangementer.

    Sammen afholder vi et læsearrangement med fokus på demokratisk samtale og poesiens evne til at sige noget om helt normale menneskelige problemer.

    Tag plads midt i et kunstværk
    Vi skal sidde midt i Jakob Jakobsens kunstværk og sammen læse og tale om eksempler på poesi, der behandler dagligdagens psykiske op- og nedture. Der er ingen forberedelse, og du behøver ikke at have nogen særlig viden om hverken digte eller psykisk helbred. Det vigtigste er, at du har lyst til at læse nogle interessante tekster og måske byde ind med egne tanker. Vi lytter til hinanden og overvejer sammen det, vi læser.

    Kulturformidler Sigurd Dam Jensen fra biblioteket vil guide samtalen, men vi lægger op til, at deltagerne skal så meget på banen, som de har lyst til.

    Det er vigtigt at understrege, at arrangementet ikke er særligt henvendt til folk, der har haft psykisk sygdom inde på livet. Fokus er på det almene livs op- og nedture.

    Arrangementet finder sted tirsdag den 5. oktober kl. 18.30-20.30 på Rønnebæksholm; Hospital for selvmedicinering. Det er gratis at deltage men forudsætter tilmelding på www.naesbib.dk

    Kontakt:

    Kulturformidler Sigurd Dam Jensen tlf.: 55884147 email: sdajen@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 55884021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/poesi-og-psykisk-sundhed?releaseId=13631299

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **