PRM / Danske virksomheder er dårlige til at søge arbejdskraft fra EU

    Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    ARBEJDSMARKED

    Danske virksomheder bruger i meget lille grad muligheden for at rekruttere arbejdskraft fra andre EU-lande. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Der er ellers 14,6 millioner arbejdsløse i EU.

    Analysen viser, at danske virksomheder slår langt færre stillinger op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES end nabolandene. Mens danske virksomheder i øjeblikket har slået cirka 2.900 stillinger op, har både norske, svenske, finske, tyske og hollandske virksomheder slået langt flere stillinger op per 1.000 personer i de enkelte landes arbejdsstyrker.

    For eksempel har danske virksomheder slået 1 stilling op per 1.000 personer i arbejdsstyrken, mens norske virksomheder har slået mere end 14 stillinger og svenske mere end 11 stillinger op per 1.000 personer i arbejdsstyrken.

    “Tallene viser desværre, at de danske arbejdsgivere bør gøre sig mere umage i jagten på den arbejdskraft, som de siger, de i så høj grad mangler,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Virksomheder bør kigger andre steder end normalt

    Det danske arbejdsmarked oplever for tiden et regulært jobboom. Beskæftigelsen er rekordhøj og ledighedskøerne svinder ind.

    “Rekrutteringsprocessen er ikke så nem, som virksomhederne er vante til, men de er også nødt til at lede efter arbejdskraft andre steder, end de normalt gør. En anden mulighed er at kigge mod de mere end 100.000 ledige, der trods alt stadig er i Danmark. Det ville være godt for både deres egen og samfundets skyld,” siger Erik Bjørsted.

    “Det er desværre ikke første gang, at det viser sig, at arbejdsgiverne ikke gør sig umage nok. Tilbage i 2015, hvor arbejdsgiverne også klagede over mangel på arbejdskraft, viste det sig, at mange virksomheder slet ikke slog de ledige stillinger op i Jobnet, som er de arbejdsløses jobdatabase,” siger Erik Bjørsted.

    Læs analysen her

    Fakta

    • 14,6 millioner registrerede ledige er der i EU.
    • 108.600 registrerede ledige er der i Danmark.
    • 31.693 stillinger er der slået op på Jobindex.
    • Danske virksomheder slår langt færre stillinger op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES end norske, svenske, finske, tyske og hollandske virksomheder – også målt i forhold til størrelsen på de enkelte landes arbejdsstyrker.

    Antal ledige stillinger i Danmark og nabolandene

    Antal

    ledige stillingerslået op i

    i EURES

    Arbejdstyrkens størrelse

    Antal ledige stillinger

    pr. 1.000 i arbejdsstyrken

    Danmark

    2.902

    2.921.200

    1,0

    Finland

    55.162

    2.662.000

    20,7

    Norge

    38.814

    2.728.500

    14,2

    Sverige

    61.102

    5.316.500

    11,5

    Tyskland

    805.392

    42.223.800

    19,1

    Holland

    165.208

    9.030.300

    18,3

    Kilde: Eures og Eurostat

    Læs analysen her

    Kontakt:

    Cheføkonom Erik Bjørsted tlf.: 27 68 79 50 email: eb@ae.dk

    Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-virksomheder-er-darlige-til-at-soge-arbejdskraft-fra-eu?releaseId=13630938

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **