PRM / Andelskassen donerer 25.000 kr. til padeltennisbaner i Agerbæk

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    Andelskassen i Varde har valgt at donere 25.000 kroner til Agerbæk Sportsforening. Donationen er et tilskud til anlægningen af to nye padeltennisbaner.

    “Vi ønsker som bank, at midlerne fra lokallånspuljen bliver brugt bedst muligt til gavn for hele vores lokalområde. Padelsporten stormer frem i Danmark, og det er en sjov og nem måde at være aktiv på. Når vi støtter med 25.000 kr. til anlægningen af to nye padeltennisbaner i Agerbæk, bidrager vi til at give lokale borgere et sted at mødes i idrætsfællesskabet, og det er vi stolte over at være en del af,” fortæller Martin Ibsen, filialdirektør i Andelskassen i Varde.

    Martin Ibsen kunne for nylig overrække det flotte beløb til frivillige hos Agerbæk Sportsforening, der udtrykte stor glæde og taknemmelighed for donationen, som er et godt bidrag til opførelsen af de to nye baner.

    Lokallånspuljen er et initiativ, hvor Andelskassen lægger 1.000 kr. i en pulje, hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil. Én gang om året bliver puljemidlerne uddelt til gode formål i samtlige bankens lokalområder. På den måde kan Andelskassen være med til at give en del af fortjenesten på lånet tilbage til lokalsamfundet.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/andelskassen-donerer-25000-kr-til-padeltennisbaner-i-agerbaek?releaseId=13631079

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **