Pressemeddelelse fra Norlys
Danmarks næststørste teleudbyder får en ny mand i spidsen for Kundeservice, der tæller 110 ledere og medarbejdere med ansvaret for at hjælpe internet- og tv-kunder fra Stofa med alt lige fra regningsspørgsmål til sammensætning af deres TV pakke.
Årelang erfaring med kundeservice og teknisk support
Mads Skatka kommer med 12 års ledelseserfaring inden for primært kundeservice og teknisk support. Han har blandt andet haft ansvaret for Customer Service i Telenor, inden han i 2020 kom til Norlys, hvor han hurtigt er avanceret fra afdelingsleder i Teknisk Support til senior manager og nu til director for Kundeservice.
– Det har været to spændende år i Norlys, og nu glæder jeg mig enormt meget til at løfte opgaven med at sikre, at vi leverer Danmarks bedste kundeservice til alle vores internet- og tv-kunder med Stofa-produkter. Jeg har efterhånden været en del af branchen i mange år, og netop den gode kundeoplevelse og arbejdet med at skabe en sund, kundevendt kultur er noget, jeg brænder meget for og glæder mig til at tage til næste niveau, fortæller Mads Skatka.
Mads er 41 år og bor i Viborg sammen med sin kone Pia og 2 døtre Clara, og Laura.
Kontakt:
Anne Laursen tlf.: +45 26298453 email: annlau@norlys.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-ansigt-i-spidsen-for-kundeservice-i-norlys-kundevendte-telco-forretning?releaseId=13630868
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **