PRM / Gjensidige afliver det klassiske forsikringstjek

    Pressemeddelelse fra Gjensidige Forsikring

    Fem minutter! Det behøver ikke tage længere at tjekke, om man har de rigtige forsikringer.

    For livet er under konstant forandring, og for mange betyder det, at deres forsikringsbehov ændrer sig flere gange i løbet af livet.

    Som et supplement til det klassiske forsikringstjek med en rådgiver eller den årlige oversigt over forsikringer, gør Forsikringstallet det muligt for kunder i Gjensidige at tage en onlinetest på blot fem minutter, der kan vise, om hvor godt de er dækket i forhold til deres nuværende behov.

    “Det er ofte besværligt at skulle finde alle sine policer frem, ringe ind til sit selskab og få et årligt forsikringstjek. Med Forsikringstallet kan kunderne hjemme fra sofaen nemt og hurtigt få et 100% personligt forsikringstjek, som fortæller, om de har de rigtige dækninger, eller betaler for noget de ikke bruger. Og på den måde sparer kunden en del tid i forhold til de traditionelle forsikringstjek. Det er endnu en måde, vi prøver at imødekomme kundernes behov, så vi kan sørge for, at de har de rette dækninger,” fortæller Vivi Kofoed, direktør for Digital udvikling, Marketing & CRM fra Gjensidige.

    Helt personligt forsikringstjek

    Vi spørger tit danskerne om “deres liv har ændret sig”, og om de derfor har brug for et forsikringstjek?

    For danskerne skal nok få forsikret den nye bil eller sommerhuset, det er detaljerne der kan drille. Derfor består forsikringstallet pt. af over 100 datapunkter, som skal give en helt unik rådgivning. For er teenageren begyndt at bruge bilen derhjemme eller tager konen nu mandens bil på arbejdet? Det kan nemlig gøre justering af ens forsikringer nødvendige, så man ikke får problemer, hvis der sker en skade.

    “Forsikring er en tillidssag. Kunderne skal ikke gå og bekymre sig om de nu er over- eller underforsikret eller ikke får den erstatning de troede, fordi deres teenager i mellemtiden er begyndt at bruge bilen derhjemme. Derfor er vi også glade for, at vores kunder har taget Forsikringstallet i brug og scorer den nye løsning med hele 9 ud af 10, hvilket er langt over forventet,” siger Vivi Kofoed.

    Blandt de kunder, der fik et Forsikringstal, opnåede mange en besparelse i forhold til deres eksisterende løsninger, for det har blandt andet vist sig, at mange kunder har forkerte km-antal på deres bilforsikring, forkerte dækningssummer og for nogle er tilvalgsdækninger ikke længere aktuelle, fx cykeldækning på indbo.

    Læs mere om Forsikringstallet på Gjensidige.dk

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Søren Moth Frederiksen tlf.: 41 77 50 18 email: smf@gjensidige.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gjensidige-afliver-det-klassiske-forsikringstjek?releaseId=13630627

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **