PRM / Nyt grundlag for forhandlingerne om kommunens budget  

    Pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune

    Første skridt i forhandlingerne om Esbjerg Kommunes budget for 2022 og overslagsårene 2023-2025 blev taget på byrådsmødet mandag aften. Her var 1. behandlingen af budgettet på dagsordenen.

    Grundlaget for budgettet er i år anderledes, end det plejer. Tidligere har direktionen udarbejdet Budget i Balance som et forslag til at få indtægter og udgifter til at stemme overens. Sådan er det ikke i år, hvor udgangspunktet er budgettet, som fortsætter det nuværende serviceniveau. Derudover har politikerne fået tre kataloger, som de tager med ind i forhandlingerne. Der er et mulighedskatalog, et sparekatalog og et katalog med eksterne forslag, og her kan forhandlingsudvalget orientere sig i tal og beskrivelser af forskellige økonomiske scenarier, som de kan bringe ind som ændringer til det budget, som blev førstebehandlet mandag. Desuden kan politikerne selvfølgelig byde ind med deres egne forslag til budgettet.

    Næste skridt er, at byrådet samles til budgetseminar, og i næste uge træder forhandlingsudvalget med en repræsentant for hvert af byrådets partier sammen for at forhandle om kommunens budget.

    Vedhæftet er følgende materialer til budget 2022-25:

    • Mulighedskatalog
    • Sparekatalog
    • Eksterne forslag
    • Oversigt over kataloger til budget 2022-25

    Kontakt:

    Borgmester Jesper Frost Rasmussen, mail jesra@esbjergkommune.dk eller telefon 27 24 18 00.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-grundlag-for-forhandlingerne-om-kommunens-budget-?releaseId=13630559

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **