PRM / Gratis musikfortælling med kæmpe kor åbner GrowOP! Festival d. 10. september

    Pressemeddelelse fra Den Jyske Opera

    Toner danner ring
    I efteråret 2020 mødtes sangere fra Den Jyske Opera med flere sanggrupper på tværs af landet. I sanggrupperne har mennesker med forskellige aldre og baggrunde delt sange og historier om, hvad sangene har betydet for dem. Operasanger og projektleder fra Den Jyske Opera, Susanne Vinther, har indsamlet alle minder og bragt dem videre til forfatter Cecilie Eken, som har skrevet sangtekster på baggrund af de mange fortællinger, mens komponist Søren Møller har skrevet musikken.
    “Det har været en meget givende og til tider meget rørende proces for alle deltagere,” siger Susanne Vinther. En tone i livet er Den Jyske Operas startskud til GrowOP! Festival, der byder på musik, teater, leg og og flere gratis oplevelser for hele familien d. 10. – 14. september i hjertet af Aarhus.

    En af de medvirkende i En tone i livet er Mette Fossing, som er aktivitetsleder i Værket i Aarhus. Hun delte en sang, som knytter sig til et minde fra sin barndom, med de andre i sin sanggruppe. “Jeg kunne allerede efter første gang mærke en glæde ved at synge sammen med andre og få lov at dykke ned i de andres minder og historier,” siger Mette Fossing, hvis minde er blevet en del af musikfortællingen, som kan opleves på Aarhus Rådhus d. 10. og 11. september.

    Alle har en tone i livet
    En tone i livet giver ordet til virkelige menneskers virkelige beretninger. “Opera handler ofte om fiktive personer og deres glæder, sorger, kærlighed og liv, mens ‘En tone i livet’ handler om vores liv – virkelige menneskers liv,” siger Lene Juul Langballe, udviklingschef på Den Jyske Opera. Hun understreger vigtigheden ved sangens og musikkens betydning: “At synge og lade sig gennemstrømme af toner øger vores fysiske og mentale velbefindende, og sangenes tekster minder os om, hvor vi kommer fra, og hvem vi er som mennesker. Det er desuden helt gratis at synge – og vi behøver faktisk ikke andet end os selv og hinanden for at gøre det, for vi har alle en tone i livet”, siger Lene Juul Langballe.

    Flere af de medvirkende har aldrig sunget i kor før. For Ilham Mohammed fra Bydelsmødrene i Gellerup er dét at synge i et fællesskab noget helt nyt, som hun nu har taget til sig: “Jeg kan godt lide den måde danskere synger på. Det er jo ikke alle i verden, der har fællessang. At synge sammen og være fælles om det – det kan jeg virkelig godt lide. Uanset hvordan man synger, kan man være med,” siger Ilham Mohamed, som kan opleves på scenen med andre debutanter og professionelle sangere og musikere på Aarhus Rådhus.

    HVAD?HVOR?HVORNÅR?FOR HVEM?ADGANGVARIGHED
    En tone i livet er en musikfortælling og åbningen af GrowOP! FestivalRådhushallen, Aarhus Rådhus10/9 kl. 19.00
    11/9 kl. 15.30
    Alle fra 8 årGratis, ingen billet45 min.

    Holdet bag
    Komponist Søren Møller
    Librettist Cecilie Eken
    Dirigent Birgitte Næslund Madsen

    Medvirkende kor
    Den Jyske Operas Familiekor
    Den Jyske Operas unge talenthold TalentU
    Pigekoret EVE
    JuniorEVE
    Hjortshøj Pigekor

    Skuespiller Anni Bjørn

    Medvirkende musikere fra Aarhus Jazz Orchestra
    Sax(er) Johan Toftegaard
    Sax(er) Florian Navarro
    Piano Mads Bærentzen
    Trompet/Flygelhorn Lars Søberg

    Lydmand André Krickau
    Lysmand Kian Larsen

    Samarbejdspartnere
    Bydelsmødrene, Gellerup
    Fundamentet, Aarhus
    Manchester City Council
    Manchester Jewish Museum
    Røde Kors’ Frivillighedsnetværk i Holstebro
    Røde Kors, Værket, Aarhus
    Aarhus Kommune
    Aarhus Jazz Orchestra
    Aalborg Kommune
    Aalborg Operafestival

    Støttet af
    Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden, Manchester-Aarhus-Aalborg-samarbejdet

    En tone i livet er åbningsforestillingen til GrowOP! Festival
    Læs mere om GrowOP! Festival på www.growopfestival.com

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger eller interview kontakt venligst Anne Visby Larsen, mobil 29 80 42 73, mail avl@jyske-opera.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gratis-musikfortaelling-med-kaempe-kor-abner-growop-festival-d-10-september?releaseId=13629616

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **